Jeg bliver så tosset!

Jeg har virkelig svært ved at styre mit temperament nogle gange… Og der er bare ingen, som kan få mit sind i kog lige så hurtigt som børnene kan det. Det ene sekund er de så skønne og søde, og det næste er man ved at rive håret ud af frustration over, hvor hurtigt deres humør kan vende. Lige nu er det særligt Hugo, som tester os. Jeg bliver så eddertosset, når han bare ikke på nogen måde gider gøre, som vi siger, når han skriger det samme tusinde gange – og når han så også lige synes, at det er okay at slå Vida, og derefter løbe væk og grine af det…

Jeg er klar over, at det er en fase. Det er altid en eller anden fase… Og jeg ved, at der sker så ufatteligt mange ting i hovedet på drengen, så selvfølgelig skal han prøve grænser, teste os og finde frem til, hvad han nu engang kan slippe afsted med. Nogle gange reagerer han virkelig voldsomt på de simpleste ting, og han ved helt sikkert ikke selv, hvorfor lige dét krævede et kæmpe vredesudbrud. Han var sandsynligvis lidt træt… eller sulten…eller bare tvær, og det var nok til at starte en lavine af skrig og tårer. Rationelt kan jeg jo sagtens se, at det er noget han kæmper med, og vi var igennem den samme fase med storesøster Vida. Så jeg ved godt, at jeg skal være overbærende, pædagogisk og gerne rolig, når jeg takler situationen, men åh hvor er det da bare mega svært at gøre det rigtige… og ikke blive stiktosset!

Jeg tænker, at nærmest alle mødre ved, hvor træls f.eks. tandbørstningen kan være. Der er nok ikke særlig mange børn, som synes, at det er specielt hyggeligt at børste tænder, og de prøver for alt i verden at slippe udenom. Hugo har fået den idé nu, at han lige selv skal have lov til at børste, inden vi børster hans tænder, og det er egentlig ok. Men så er hans taktik efterfølgende, at han bliver ved i en uendelighed og aldrig bliver klar til, at vi børster hans tænder. Nogle dage lykkedes det, at vi kan børste og snakke med ham imens, så han ikke opdager, at vi får det klaret… Andre dage er det knap så godt, og eneste løsning, hvis tænderne skal børstes, er at holde ham, mens vi børster – virkelig ikke den fede løsning, men noget som jeg i ren afmagt må gøre en gang imellem. For tandbørstesituationen kan virkelig få mig i det røde felt. Han skal bare have børstet de tænder, og det forstår han godt. Men alligevel tager han kampen… igen og igen, og det ender i skrig og skrål igen og igen…

Ja, jeg skal blive bedre til at takle mit temperament. Ja, jeg er den voksne. Det er bare pisse svært, når han for syvertyvende gang provokerer ved at slå sin søster eller smider tandbørsten og griner eller smider sig skrigende på gulvet eller…! Det er én stor test at være forældre, og man får da i hvert fald testet sine grænser og pædagogiske evner. Så håber jeg bare, at Hugo ikke tager alt for meget skade af, at jeg en gang imellem dumper tålmodighedstesten og falder i med et brag når det kommer til den pædagogiske korrekthed. For jeg er i hvert fald ikke altid den perfekte mor…nok nærmere langt fra!

Skriv et svar