English, danglish, dansk!

Det er dejligt at kunne tale engelsk med nye venner fra hele verden. Her er Vida sammen med Georgia fra Canada. De var bedste venner i en uge i Mexico!

Efter et års rejse taler min datter nu næsten flydende engelsk. Vida bliver 6 år om en måneds tid, og hun har on/off øvet sig på engelsk, mens vi har været på farten. Det er ret ekstraordinært, hvordan hun bare har suget det hele ind som en svamp, og hvor hurtigt hun har kunnet formulere sætninger selv. Der er vist ingen tvivl om, at det er meget nemmere at lære nye sprog, når man er barn.

Jeg tænker, at de fleste forældre med små børn benytter sig af at kunne tale engelsk, når ungerne helst ikke skal vide, hvad der tales om. Det har vi i hvert fald gjort rigtig meget. Det er alligevel temmelig tit, at man gerne lige vil vende et eller andet, inden man indrager børnene. Særligt når det handler om at beslutte sig for en aktivitet eller muligheden for is. Så man ikke står med to sure børn, når man vælger, at det nok alligevel er bedst uden isen!

Den luksus har vi ikke længere og har faktisk ikke haft det i lang tid. Et af de første ord, som Vida ALTID forstod, var ‘ice cream’! Og hun opfangede også hurtigt, når vi snakkede om, hvad vores næste planer skulle være.

Næste skridt var så, at vi kunne tale engelsk til Vida, hvis der var noget, som Hugo ikke skulle vide. Og det har faktisk været virkelig rart. I mange situationer har det hjulpet lige at kunne give hende en besked, uden at han forstod… Eller overtale hende til at lade ham vinde hvad enten det nu var, de konkurrerede i, så vi undgik skrigeri. Virkelig en handy mulighed. Det er ret stort for Vida – det her med, at hun nu kunne være med på engelsk. Så var hun for alvor den store! Og ja, jeg synes også, at hun er temmelig sej:-)

Vida har lært sproget ved at høre en masse engelsk omkring sig, se tegnefilm og videoer fra YouTube, og så allervigtigst – ved at møde andre børn på legepladser, på stranden og i parker. Og vi kommer på en del legepladser! Vi har også talt lidt engelsk med hende for at øve det, og vi retter og giver naturligvis en masse ord, når hun mangler dem. Men der er ingen tvivl om, at 5 år har været den perfekte alder. Det er kommet så nemt til hende. Hun har nydt at kunne snakke med andre børn, og selvom hun ikke kunne så meget i starten, så prøvede hun bare. Det er det fantastiske ved børn, der er ingen hæmninger. Ingen frygt for at sige det forkerte. Så prøver hun bare igen eller spørger en gang imellem om hjælp.

Nu er Hugo så i gang med at lære også. Det er kommet helt naturligt, at han nu interesserer sig for det, og han spørger hele tiden, hvad dit og dat hedder på engelsk. Han er lige blevet 3 år i denne uge, og hans danske sprog mangler stadig at komme helt på plads – ikke at han mangler ord, men udtalen er der ikke helt endnu med alle ting. Til gengæld kan han forstå mere og mere engelsk, og her den sidste måned, hvor vi har været i Los Angeles, er han også begyndt at tale. Mest på legepladsen, hvor han forsøger at kommunikere med de andre børn.

Hans sprog er derfor lige nu en ordentlig omgang ‘danglish’! Der sniger sig flere og flere engelske ord ind i hans danske sprog, og samtidig begynder han at tale en smule på engelsk. Den anden dag på legepladsen hørte jeg ham sige “Fang me” til en anden dreng, og han sagde forleden til mig, at han havde ‘hiccups’. Så samtidig med at vi hjælper ham til at lære det engelske, så skal vi også nogle gange fortælle ham, hvad det så hedder på dansk!

Det er super fascinerende at opleve børnene lære engelsk. Jeg forundres hele tiden over, hvor hurtigt, de fanger forskellige nuancer. Jeg elsker, at vores rejseliv har været med at at give dem denne mulighed. Og så elsker jeg at høre Hugo tale ‘danglish’ lidt endnu. Det er da virkelig det mest morsomme, når han på legepladsen stolt siger til alle: “Im a Hugo”:-)

Skriv et svar