De kampe man ikke gider at tage…

Det kan være svært at sige nej til ham her nogle gange:-)

Som mor skal man være verdens bedste forhandler… For ungerne tester dig hele tiden. Hvis de kan slippe afsted med noget, så er der ingen tvivl om, at det gør det! Jeg tænker i hvert fald ikke, at mine børn er de eneste, som gerne prøver grænser af. Man skal holde stædigt fast og kæmpe den samme kamp om og om, igen og igen. Hvad må de kære små, hvad må de ikke, hvad skal de, og hvad skal de helt bestemt ikke!

Der er en del kampe, som man bare skal tage – og gerne hver dag. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at tandbørstning skal være en kamp hver evig eneste dag, men det er det altså bare hos mine unger – særligt Hugo (som I også kan læse her). Og der er bare ingen kære mor – tænderne skal børstes HVER dag! Ja, den kan smutte en enkelt gang imellem, hvis man f.eks. er ude, og de falder i søvn på vej hjem i bilen. Men det er virkelig undtagelsen…ikke reglen.

Der er dog også en hel del kampe, som jeg ikke altid gider at tage. Ofte er de heller ikke så vigtige… Jeg har det nok egentlig med at tage for mange. Jeg har et stort behov for kontrol, selvom jeg har sluppet den lidt. Så jeg øver mig virkelig i ikke at ville bestemme det hele. For det er selvfølgelig også vigtig for ungerne at føle, at de selv bestemmer nogle ting. At de selv kan tage styringen en gang imellem.

Jeg synes dog, at det tit er svært at finde grænsen. Nogle gange kommer jeg til at starte en kamp, som jeg fortryder med det samme. Men når man så først har sagt a, så må man jo også sige b. Eller finder de små, kloge hoveder jo også bare ud af, at det er tomme trusler.

Der er nu heldigvis en del kampe, som jeg når at stoppe, før jeg selv får startet dem. Her er nogle af de kampe, som jeg vælger ikke at tage. Mon ikke der er flere, som kan relatere!

  • Hårvask. Den kamp tager jeg faktisk sjældent med Hugo. Han vil bare ikke have vasket sit hår. Punktum. Det har resulteret i, at hans hår nu faktisk aldrig bliver fedtet. Og egentlig er det vel også sundere ikke at vaske det med sæbe så ofte. Bevares, han kommer da i bad. Men håret bliver godt nok sjældent vasket. Så nu er det faktisk blevet helt selvrensende…
  • Vidas tøjvalg. Siden pigebarnet var 2,5 år gammel har hun haft en holdning til, hvad hun vil have på. Så længe det passer til vejret, så får hun lov til selv at bestemme 99% af tiden. Også når det SLET ikke matcher i mine øjne!
  • Nattøj. Da Hugo f.eks. ville sove i sine cowboybukser den anden aften. Jeg prøvede at overbevise ham om, at det ikke ville blive så rart, men han insisterede, og jeg valgte at sige ok. Og nej, hverken han eller comboybukserne tog skade! Så han sover egentlig bare i det tøj, han lige har lyst til:-)
  • Hår. Vida elsker sit hår, men hun hader at få det redt! Og jeg har foreslået hende at få det klippet lidt, men hun er stædigt imod. Jeg prøver at lade hende selv bestemme, hvordan hun vil have det sat – kampen om at få det redt tager jeg dog de fleste dage. Ellers ligner hun en skovtrold… dog en sød en af slagsen godt nok!

Man hører så tit ‘små børn – små problemer, store børn – store problemer’, så de kampe, jeg lige nu tager på daglig basis er nok ingenting i forhold til, hvad der venter mig om nogle år. Jeg ser bestemt ikke frem til, at mine børn bliver bedre til at kunne argumentere deres sag. For det gør de uden tvivl. Og mere stædige bliver de helt sikkert også.

Så i mellemtiden må jeg nok hellere øve mig endnu mere på, at vælge de helt rigtige kampe!

Skriv et svar