Hatten af for de enlige mødre!

Jeg er nu græsenke på tredje uge… Og der er stadig fire uger, før gemalen vender snuden hjemad. Det er alligevel det længste, jeg endnu har oplevet. Jeg er egentlig vant til, at han rejser, og er væk i perioder, men det plejer at være max 2-3 uger af gangen. Omstændighederne ville noget andet i denne omgang, og så er det jo bare sådan, det må være…

Jeg synes egentlig, at jeg er ret god alene også. Jeg har jo det kæmpe privilegium lige nu, at jeg ikke arbejder, så jeg kan fokusere på at få hverdagen til at fungere for ungerne – og mig selv. Lige netop i denne periode er det ekstra godt. Først skulle Hugo starte preschool, og dernæst havde Vida første skoledag. Og der er så enormt meget for os alle at lære – det er både dem og mig, der skal lære nye sociale spilleregler. For den amerikanske skole er nu alligevel lidt anderledes.

Så overordnet set går det jo godt! Der er bare nogle enkelte situationer, hvor en ekstra forælder havde været rart…

…Som da jeg i går uge skar mig så slemt i hånden, at jeg måtte forbi en læge midt i aftensmaden. Der var ikke så meget at gøre, da man skal komme inden for få timer, hvis de skal sy eller lime såret. Så jeg måtte have begge unger i bilen, lidt hurtigt mad i tasken og så afsted. Heldigvis artede de sig ret exceptionelt hos lægen, jeg havde ellers frygtet sult-skrig og kedsomheds-skrål! Og jeg blev limet, og alt er ok:-)

…Da jeg på Vidas første skoledag skulle trøste en noget utryg og ked pige, samtidig med at Hugo (som er 3,5 år og derfor ret tung) ville hænge på armen og skreg for at komme afsted. Lige dér var Vida bare vigtigst, og vi fik da også sagt farvel på en god måde, men mine arme var ved at falde af til sidst!

…Når jeg nu i næste uge skal til forældremøde på skolen og har haft fat i 6 forskellige babysittere allerede for at finde pasning. Jeg krydser virkelig fingre for, at det lykkedes med den 7., da det er temmelig vigtigt med det møde, netop fordi alt ved skolen er så nyt!

…Når min 6-årige datter opfører sig som en pre-teen og vi i disse dage ofte er på kanten af hinanden. Det bliver bare ikke nemmere af, at det er mig, der skal tage ALLE kampe med hende. Der kunne fars faste blik godt lige have hjulpet lidt!

…Når jeg er træt og har en smule hovedpine, og ungerne råber og skriger, men der bare ikke er andre til at tage over. Den kender vi vist alle sammen bedre end noget andet!

…Nå ja, og så savner jeg bare, at der er en anden til at lave aftensmad. Sune er den der oftest laver mad normalt, så det er bare øv at skulle det hver eneste aften. Jeg priser mig bare lykkelig for, at ungerne er fint tilfredse med både havregrød og rugbrødsmadder en gang imellem!

Men det er alt sammen bagateller i det store billede. Det ved jeg godt. Så hatten af for de enlige mødre her på Momster. Jeg har alverdens respekt for jer. Jeg skal trods alt kun klare 4 uger mere i denne omgang.

Skriv et svar