Den nat tandfeen IKKE kom!

Der er meget, man skal huske som mor. Jeg husker ikke altid alting. Ofte er det ret ligemeget, men i nogle tilfælde er det temmelig uheldigt… Som da Vida her den anden dag lagde sin rokketand nummer to under puden og IKKE fik besøg af tandfeen. Hun havde endda skrevet et fint brev, som hun havde lagt ved siden af tanden!

Ja, helt ærligt tandfe, hvordan kunne du dog glemme at hente den tand! Jeg tænker, at tandfeen efter at have puttet to børn var træt, lagde sig på sofaen, spiste lidt chokolade og glemte derefter alt om den der tand, som hun skulle hente. Det var vist nogenlunde, hvad der skete. Og da Vida næste morgen kom ind til mig, vidste jeg med det samme, at den var gal… Tandfeen er desværre ikke altid den perfekte mor!

For hun blev virkelig skuffet. Og ja, jeg følte mig temmelig skyldig. Heldigvis har jeg en datter, som stadig ikke sætter nogen som helst spørgsmål ved magien bag hverken tandfe, julemand eller påskehare. Så jeg slap afsted med en forklaring, og vi blev enige om, at tandfeen måske havde haft travlt den nat og nok ville komme i løbet af dagen i stedet.

Hun kiggede så forbi, mens Vida spiste morgenmad. Og min datter var igen glad og ikke det mindste mistænksom. Jeg ved sørme ikke, hvor længe mine søforklaringer holder i hendes hoved, men for en stund endnu tror hun fuldt og fast på det hele. Og hun fortalte glad sine veninder i skolen, hvordan tandfeen havde været forsinket, men trods alt var kommet med den dollar, som hun havde håbet.

Nu står julen for døren, og der kommer jo både nisser og julemand fordi huset i ny og næ. Så jeg må vist hellere finde på nogle huske-strategier, som kan sørge for, at nisserne ikke glemmer at komme. Heldigvis er der jo også drillenisser, så måske kan de få skylden for min manglede hukommelse, hvis det nu går galt!

Jeg elsker, at Vida stadig tror på det hele. For det varer nok ikke længe, før det er slut med det. Så nu nyder jeg den barnlige glæde denne jul, og så må vi se, om hun stadig tror til næste år:-)

Skriv et svar