Summer camp!

Summer camp!

Sommerferien er over os. Her i Los Angeles er børnene allerede gået på ferie – noget tidligere end i Danmark. De har faktisk omkring 10 ugers sommerferie. Jeg synes, at det lyder ret vildt. Men det er jo bare en anden måde et gøre tingene på… Selvom det må betyde, at de er i sidste ende går i skole en smule mindre.

I Danmark er vi vant til, at man i ferien langt hen af vejen kan få ungerne passet – i børnehaven eller fritidshjemmet. Herovre fungerer det ikke helt på samme måde, og derfor er der et helt enormt stort udbud af summer camps.

Jeg har faktisk tit tænkt over, når jeg har set amerikanske film, at børnene altid er på sommerlejre… Eller snakker om, hvem de nu engang mødte på de der lejre. Jo, der er da også en masse sommerlejre i Danmark, men det er bare slet ikke på samme niveau.

Jeg har nu fundet ud af, at det der er rigtig meget af, er Day Camps. Så er børnene afsted helt som hvis de skulle i fritidshjem. Men der er selvfølgelig gjort lidt mere ud af aktiviteterne og arrangeret udflugter. Det kører hele sommeren, og man kan tilmelde sine børn i det antal uger, det nu er nødvendigt. For det er jo nødvendigt – det er selvsagt de færreste forældre, der kan holde 10 ugers sommerferie! Selv i Danmark ville det være temmelig urealistisk.

Jeg er ret imponeret over, hvor mange camps, der er. Og hvor meget de gør ud af det. Men det giver jo bare mening, at det fylder så meget. Det er så vidt jeg lige kan gennemskue, det man gør i sommerferien – altså med mindre en af forældrene går hjemme (hvilket en del flere kvinder gør herovre). Forældrene er jo fuldstændig afhængige af dem, hvis de begge arbejder.

For os er det jo ikke nødvendigt at sende børnene på lejr. Vi er begge hjemme – Sune arbejder hjemmefra, og jeg har ikke job endnu. Men Vida vil bare helt vildt gerne afsted… Så det skal hun selvfølgelig prøve. Altså bare en enkelt uge.

Jeg er ret overbevist om, at det bliver super sjovt for hende. Desuden vil det give hende et boost i forhold til sproget, inden hun skal starte i skole til august. Det er skønt at have en datter med mod på tingene. Hun elsker at møde nye legekammerater, og jeg tror, at det bliver dejligt for hende at være en del af en gruppe. Det har hun jo ikke været i lang tid.

Så om et par uger prøver vi kræfter med den første af mange amerikanske traditioner. Let’s go to camp!

Langt væk, men heldigvis også lidt tæt på…

Langt væk, men heldigvis også lidt tæt på…
Facetime med mormor er skønt!

Verden er efterhånden blevet så ufattelig lille. Jo, det er et helt enormt stort skridt for os, at vi er flyttet hele vejen over Atlanten til Los Angeles. Men der er alligevel en temmelig stor trøst i, at vi kan tale med alle dem hjemme i Danmark på video og dermed ‘se’ dem ret ofte. Og desuden er vi heldige, at der går direkte fly, så det er forholdsvis nemt at tage turen frem og tilbage. Så selvom vi er langt væk, så er det forholdsvis nemt at holde kontakten til alle dem, vi holder af.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på dengang, jeg boede i Paris som ung. Dengang (det føles som meget lang tid siden…) var der ikke noget, som hed Facetime, og jeg fik sågar fysiske breve hjemmefra. Hvis vi skulle sende mails, så var det en tur på internetcafé eller McDonalds, som var et af de første steder med gratis wifi. Så der gik selvsagt noget længere imellem korrespondancerne. Og telefonopkald var jo ikke specielt billige… Tænk engang, det er bare 15 år siden!

Nu er vi i Los Angeles. Det er 9 timer forud for København, men jeg kan ringe til min mor, min veninde eller min søster – med eller uden video. Og det koster mig ingenting. Så længe tiden lige passer. De 9 timer gør det selvfølgelig lidt mere besværligt. I skrivende stund er de fleste kære mødre i DK f.eks. ved at stå op med deres altid morgenfriske børn, mens jeg sidder med min rødvin og skriver, mens mine børn sover. Det er da lidt underligt at tænke på:-)

Foruden at ringe kan jeg skrive frem og tilbage med alle venner og familie. Faktisk gør afstanden, at jeg oftere får lyst til at skrive til mine veninder. Den fysiske afstand gør, at jeg er nok mere opmærksom på at få skrevet.

Så selvom Danmark egentlig er temmelig langt væk, så har det været rart at mærke, at jeg ikke har følt mig så langt væk fra det hele. Fair nok, jeg kan ikke mærke min søsters gravide mave, når den vokser, og vi kan ikke være med til alle familiefødselsdagene. Men kontakten er der, og vi føler os i kontakt med de mennesker, som betyder noget.

Det er en temmelig rar følelse, når vi nu engang faktisk er temmelig langt væk!

Livet i Los Angeles – første kapitel

Livet i Los Angeles – første kapitel

Vi har nu været i Los Angeles lidt over en uge. Vores amerikanske eventyr er startet. Sådan helt rigtigt, med et godkendt visum og intentionen om at etablere os her. Det er ikke længere en del af en rejse, og vi skal ikke videre lige foreløbig. Det er en ganske rar følelse!

Der er bare lige et par enkelte ting, som skal falde i orden… Og med et par enkelte ting mener jeg snarere ALTING! For det hele er nyt og anderledes, og hvor man i Danmark kan finde ud af alting ved at gå på Borger.dk, så er det lidt mere kompliceret her. Der er ikke lige et system, som tager sig af det hele for dig, så vi må tage tingene oppefra, og tjekke af som vi når listen igennem!

Det allervigtigste er at finde en bolig. Los Angeles er en kæmpe stor by, og det er ufatteligt svært lige at gennemskue, hvor det nu en bedst at bo. Der er så mange faktorer, man kan tage med – afstand, skoler, hus eller lejlighed, tæt på stranden osv osv – og det er sørme svært lige at beslutte sig for, hvad der vejer højest. Det er rigtig rart, at vi allerede har tilbragt nogle måneder her tidligere på året (læs mere her), så vi er ikke helt på bar bund. Der er heldigvis også en hel del lejeboliger at vælge imellem, så det føles slet ikke umuligt… Men da vi jo gerne vil ende det rigtige sted, så er det naturligvis en stor beslutning. Vi er lige nu i en midlertidig bolig frem til 1. august, så der er tid at løbe på. Vi vil bare gerne have styr på det, så Vida kan starte i skole, når det nye skoleår starter i midten af august.

En anden vigtig ting er sundhedsforsikring. Noget man som dansker slet ikke er vant til at skulle tage stilling til. For igen, det kører jo nogenlunde af sig selv, når man ved flytning vælger en ny læge i systemet… Herovre er det en kæmpe forretning, og indtil videre en jungle, som jeg stadig lige skal finde vej igennem. Jeg prøver at læse mig frem til råd, finde anbefalinger fra andre danskere og læse om det, men jeg har endnu ikke helt gennemskuet det. Noget som er helt sikkert er, at det er helt vildt dyrt. En dansker, jeg kender herovre, sagde til mig, at hun bare betragtede det som en skattebetaling. Og når man tænker på det på den måde, så føles det mindre slemt. For det er virkelig en helt anden måde at gøre tingene på. Jeg krydser fingre for, at vi ikke skal alt for mange gange til lægen, mens vi er herovre!

Jeg er meget spændt på at skulle have Vida i skole. Lige meget om vi var i Danmark eller nu er her, så bliver det en stor omvæltning for hende at skulle i skole. Vi skal tilbage til en mere fast hverdag – noget som ikke har været gældende, mens vi har rejst. Men selvfølgelig er det ekstra spændende her i LA. For jeg kender ikke skolesystemet. Og reglerne. Og forventningerne… Men vi tager det, som det kommer. Vidas engelske er allerede godt, og jeg er ikke bange for, at hun kan klare det faglige. Så snart vi kender vores adresse, så kan vi begynde at finde frem til en skole – det glæder jeg mig til!

Vi har allerede fundet en bil. Det er så til gengæld noget billigere end i Danmark (kan det være andet!), og i ægte amerikansk stil ender det vist med, at vi får en stor bil med plads til 7 personer. Så er der også plads til at få gæster med rundt:-) Der er masser af andre, mindre ting, som skal falde på plads, og dem tager vi hen af vejen.

Jeg tænker, at de forskellige brikker i puslespillet nok skal falde på plads. Og det er sgu ikke et nemt puslespil. Slet, slet ikke. Men vi tager lige en brik af gangen…

Nyt liv, spændende fremtid!

Nyt liv, spændende fremtid!
Vi glæder os til at bo i ‘sunny California’!

Den sidste tid har vi gået og ventet på en afklaring. En temmelig vigtig en af slagsen. Derfor har jeg heller ikke været så aktiv på bloggen. Nu er svaret kommet, og heldigvis var det positivt. Det betyder, at vi nu stopper vores rejseliv. For denne omgang i hvert fald…

Fremtiden byder på et helt nyt og virkelig spændende liv. Vi flytter nemlig til Los Angeles!

Det er HELT vildt. Spændende. Fedt. Fantastisk. Udfordrende.

Det er super svært at få visum til USA. Min mand er instruktør, og derfor kan han søge et kunstner-visum (det hedder O-1). Jeg og børnene kan så få lov til at tage med ham som ‘dependents’, altså skal han kunne forsørge os, da jeg med mit nuværende visum ikke må arbejde (noget jeg så håber at kunne lave om på senere). Det har været en helt vild lang proces. Vi har været heldige, at Sune er repræsenteret af et produktionsselskab i USA, og de har hjulpet ham. Dem og deres kyndige advokater. Han har udfyldt enorme mængder af informationer, og det har taget ca. 7 måneder! Advokaterne fortalte, at det normalt tager en måneds tid, men pga. den kære Trump og hans administration, så er processen nu en smule længere!!

Men det lykkedes i sidste ende. Vi er pt. i Danmark, og i går var vi en tur forbi den amerikanske ambassade. Her skulle vi have svar på, om de ville give os visum. Vi havde frygtet et interview med en masse mystiske spørgsmål, men det viste sig at være helt simpelt, og det tog længere tid at komme ind – sikkerheden er naturligvis temmelig striks på ambassaden – end selve interviewet. Som forresten også bare er ved en skranke midt i rummet, hvor alle kan lytte med. Det var ren formalia.

På to minutter afgjorde den søde amerikaner vores skæbne, og nu skal vi bare vente på at få vores pas retur – med visum. Så kan vi tage afsted.

Nu er der naturligvis en helt masse ting, som vi skal have styr på. Og det kommer til at fylde meget de næste måneder. Så mon ikke I kommer til at høre mere om det. Vi skal jo have styr på de helt store ting – hvor skal vi bo, hvor skal Vida starte i skole, skal vi have møbler fragtet til USA osv. osv.

Men nu er det i hvert fald en kendsgerning. Og i starten af juni flyver vi til Los Angeles. Indtil da skal vi nyde Danmark, venner og familie. Og nok lige kigge i en del af de kasser, som vi har opmagasineret rundt omkring! Der bliver nok at tage sig til:-)

Vinterferie i Los Angeles

Vinterferie i Los Angeles
Vida og Hugo på Hollywood Boulevard

Det har været vinterferie i Danmark, og her vi også været i feriestemning den sidste uges tid. Vi har nemlig haft besøg af mormor og morfar – som kom på besøg helt hjemmefra. Det har betydet masser af sightseeing og udflugter rundt i LA. De har aldrig været her før, så vi skulle selvfølgelig se nogle af de ikoniske steder, som de kender fra film og tv… Og vi har haft en skøn uge!

Vi skal være i LA de næste to måneder, og derfor har vi ikke så travlt med at udforske denne enormt store by. For den er virkelig stor… Her er et utal af kvarterer, som alle er forskellige – fra fancy Beverly Hills til Chinatown eller eklektiske Venice Beach. Men når nu der var besøg hjemmefra, så skulle de selvfølgelig opleve byen. For LA rummer så meget, som for mange vil virke velkendt. Det er alle de steder, som vi gang på gang ser i film og tv, og selvom de jo er lidt mere spændende på det store lærred, så er det nu også sjovt at se dem i virkeligheden.

Så vi tog mormor og morfar med til nogle få af de steder, som de fleste kan genkende – og jeg kan nu også anbefale alle, som kommer til LA, at besøge dem!

  • Hollywood er jo det, som alle forbinder med Los Angeles, og det er nu en sjov oplevelse at se stjernerne på Hollywood Boulevard, alle hånd-og fodaftryk foran Chinese Theater og stå med det ikoniske Hollywood-skilt i baggrunden. Det er nok det sted i LA, hvor der er flest turister, men det gør nu ikke så meget. For det er bare et must-see, og børnene syntes også at det var sjovt… også selvom de ikke aner, hvem alle stjernerne er. De syntes jo stadig, at det morsomt at sætte deres hænder og fødder i alle aftrykkene i cementen foran teatret.
  • Vi tog en køretur gennem Beverly Hills. Mine forældre skulle lige have en fornemmelse af, hvor ekstremt det er i det område af byen. Der er enorme huse eller snarere mansions, som i nogle tilfælde ligner mere et slot end et hus. Vi kørte selvfølgelig også ned af Rodeo Drive, og selvom det bare en en gade med dyre butikker, så var det sjovt at se, hvor Julia Roberts slendrede i sit stramme, hvide suit til tonerne af ‘Pretty Woman’… Det sted oser bare af overflod og penge!
  • Venice Beach er et helt specielt sted, og en gåtur på strandpromenaden er et studie i mennesker og skæve typer. Men der er plads til alle, og man støder på alt fra gamle hippier til skatere og flamboyante typer med lyserøde jakkesæt. Det er Vesterbro x 10, og der er ufatteligt højt til loftet i Venice. I weekenden er promenaden fyldt med boder med kunst og souvenirs, og går man ned i den sydlige ende kan man møde overvære lokale, som spiller basket, skater eller træner – og de er bestemt ikke bange for tilskuere!
Mormor, morfar, Hugo og Vida foran det ikoniske skilt!

Det har været så dejligt at mødes med dem hjemmefra. Det har været skønt at kunne vise mine forældre byen, for det er nok lidt svært at forestille sig, hvad LA egentlig er, inden man kommer her. Det er bare så stor en by. Det føles snarere som en helt masse forskellige byer, og afstandene er så store, at det er svært at fatte, at det skulle være det samme sted. Det er bare ikke en af de byer, hvor man kan bo centralt og så gå rundt til tingene. Her skal man have en bil, for alle kører – og deres offentlige trafik er også helt af H til. Men det er en by fyldt med muligheder for at opleve alverdens ting, steder og mennesker.

Så vi glæder os til at lære byen bedre at kende. Vi mangler stadig at se temmelig mange ting. Men nu tager vi lige lidt tid, hvor det udelukkende bliver til besøg på legepladser og ture til den lokale kaffebar. Så må vi se resten, når vi igen er klar til at tage på sightseeing:-)

Sunny LA…hmm!

Sunny LA…hmm!
Smuk gammel truck på vores gade i LA. Gåtur da regnen lagde sig.

Fra sol, strand og pool til køligt vejr og rastløse børn. Vi er kommet til Los Angeles, og vi blev modtaget af regn og kolde vinde. Solen kigger da frem ind imellem, men her er temmelig køligt. Ja, jeg ved, at det jo for søren da også er februar. Og ja det er bestemt varmere end i Danmark. Men når man kommer fra 30 grader, så skal kroppen lige tilpasse sig. Vi har heller ikke ret meget varmt tøj – og da slet ikke gummestøvler og regntøj. Så de første dage har vi ikke været så meget ude, som vi ellers har været vant til. Og det kan godt mærkes på børnenes rastløshed…

Vi bor i en AirBnb-bolig. Det er førstesalen på et hus, så det er vel egentlig en lejlighed. Stedet er virkelig fint. Indretningen er faktisk lidt nordisk i stilen. Vi krydrer det med en masse tegninger på væggene, så det bliver ekstra hyggeligt.

Men her er altså ingen pool, stranden er en forholdsvis lang køretur væk, og der er ingen baghave… Og så kan man ikke bare rende rundt i shorts mere. Så hvor vi tidligere kunne gå i poolen, når ungerne trængte til lige at lege lidt og komme af med noget energi, så kræver det nu lidt mere. Og det er lidt sværere, fordi vi ikke har tøj til at være ude i alt vejr.

Hugo hygger med modellervoks i det nye hus.

Det er ikke en klagesang, men det er bare vildt, hvor hurtigt, vi kan mærke skiftet i hverdag. Hugo har så meget energi. Jeg tænker, at de fleste med en to-årig kender det alt for godt – han kan altså ikke sidde indenfor hele dagen. For selvom han er super god til at hygge med modellervoks og biler, så har han også krudt i røven. Han skal helst have rum til at løbe og lege. Ellers bliver han rastløs… og dermed temmelig op af bakke (med det mener jeg fuldstændig ustyrlig!). Vida kan i højere udstrækning hygge med rolige aktiviteter, men hun vil nu også allerhelst ud og lege.

Heldigvis har Los Angeles et hav af aktiviteter af byde på. Jeg har fundet et utal af websider, som fortæller om den ene og den anden ting, man kan lave med børnene. Der er så mange museer, parker, legepladser og arrangementer, at det er næsten umuligt at få overblik. Så vi kommer ikke til at kede os. Når der ikke er en baghave, man kan løbe rundt i, så må vi i stedet på legepladsen. Det elsker ungerne jo heldigvis lige så meget som en tur i poolen:-) Og jeg var så heldig at vinde at abonnement til Storytel i Momsters julegave-konkurrence, så jeg tænker, at lydbøger er den perfekte følgesvend til alle vores legeudflugter!

Vi er stadig lige landet, og de første par uger tager vi den med ro. Kører rundt i lokalområdet, udforsker legepladserne og finder den bedste kaffe og de bedste supermarked! På lørdag får vi besøg af mine forældre. Det er jo vinterferie i Danmark, og den har de heldigvis valgt at tilbringe sammen med os. Så i næste uge står den på masser af leg med bedsteforældrene, udflugter og lidt sightseeing i LA. Jeg tænker, at det bliver en temmelig god start på vores egen ferie i LA:-)