Rejseberetning #2 – Hawaii

Rejseberetning #2 – Hawaii
Vores lokale strand

Jeg sidder og kigger ud på det grå majvejr i Danmark og tænker tilbage på sommerparadiset på Hawaii. En destination, som jeg altid havde drømt om at komme til. Så selvfølgelig skulle vi dertil på vores rejse.

Forestillingen om Hawaii med palmetræer, smukke strande og afslappende ø-stemning er helt reel, men stedet er så meget mere end luau og blomstrede skjorter – på både godt og ondt.

Vi valgte at være en måned på Oahu, som er hovedøen. Vi lejede en Airbnb-bolig for hele perioden. På den måde kunne vi få ro på og føle os hjemme, og så udforske øen derfra. Oahu er ikke så stor, og det kan fint lade sig gøre at køre ud til det hele på dagsture.

Selvom Hawaii er en stat i USA, så har stedet sin helt egen kultur, og har man tidligere rejst i USA, vil øgruppen midt i Stillehavet føles helt anderledes end resten af landet. Ørigets historie fylder stadig meget i kulturen, og der er en stolthed blandt de mennesker, som har ‘ægte’ hawaiiansk blod i årene. I dagligdags tale hører man mange fraser fra det polynesiske sprog – ‘Aloha’ er naturligvis det ord, vi alle kender. Som så mange andre steder i USA, så er der også på Hawaii en vis opdeling mellem de oprindelige hawaiianere og tilflytterne (og mellem rig og fattig), og der er lavet særlige tiltag, som sikrer, at dele af jorden er ejet af mennesker med polynesisk blod i årerne. Ørigets histore er super interessant, så hvis I tager dertil, så kan jeg kun anbefale at læse lidt op på den.

Hvis man tager til Hawaii og bor udelukkende på et fint resort, så tror jeg ikke, at man oplever lokalsamfundet så meget, som vi gjorde. Vi boede i et helt lokalt område, og vi var umiddelbart de eneste turister. Man ser samtidig bagsiden af øen… Der er fx. rigtig mange hjemløse – både børn og voksne. Det er på ingen måde utrygt – tværtimod er alle super søde. Men det er voldsomt at se, hvor mange børn, som også bor i teltene ved strandene.

Det sagt, så er Hawaii også magisk sted. Aldrig har jeg oplevet så mange smukke strande samme sted (hvilket jeg også har nævnt om her). Der er uden at overdrive den ene smukke strand efter den anden, når man kører langs kysten. Med bjergene i baggrunden, krystalklart vand og lækkert sand… det er noget helt særligt. Tager man tidligt afsted, kan man sågar flere steder være heldig at have stranden helt for sig selv.

Lanikai Beach på østsiden er kåret som en af verdens smukkeste strande, og sandet er så fint, at det efter et besøg på stranden sniger sig ind overalt! På Oahus nordside er strandene mange steder tomme, men strømmen er meget vild – børnene kunne næsten ikke komme i vandet der. Vi boede til vores store held på vestsiden ved en af de mest børnevenlige strande, Pokai Bay. Der var bølgebrydere, og det var helt ideelt for børnefamilier. Børnene kunne de fleste dage bade selv i det lave vand, hvilket altid er en kæmpe fordel.


Hugo forstod ikke helt, hvor vildt det var, at han kunne gå lige ved siden af skildpadderne. De tog det også ganske roligt.

På nogle strande rundt på øen kan man også være heldig at møde kæmpe havskildpadder, som ved eftermiddagstid lægger sig i strandkanten og slapper af. Ret vildt at se dem bare ligge der… Og de er temmelig ligeglade med de mennesker, som betragter dem!

Noget af det vi elskede ved Oahu er, at der på øen stadig er masser af plads, til trods for, at Oahu er den mest befolkede af øerne. De har ikke valgt at bygge hoteller ved hver eneste smukke strand, og der er rigeligt med vandrestier og skovområder, så ikke alle turister samles på samme sted. Øen byder naturligvis på masser af turistattraktioner, som også er sjove og værd at besøge, men det særligt skønt at kunne nyde naturen uden hele tiden at gå i hælene af andre turister.

Vi havde mudder overalt på denne vandretur. Vi gled rundt og faldt flere gange… Men det var nu ret sjovt!

Vi vandrede flere steder – bl.a. på den mest mudrede sti, vi nogensinde har oplevet. Et godt råd (som jeg også selv skal huske at følge en anden gang!): Tag ikke ud at vandre i jungleskoven, når der lige har været et regnskyld! Det var virkelig sjovt, men nedturen var nok faktisk temmelig farlig, da jeg måtte bære Hugo, så han ikke gled.

Der er en del af de mere kendte vandreture som f.eks. Diamond Head og Makapu’u Lighthouse Trail, hvor man ikke kan undgå en masse andre turister, men de er nu stadig turen værd. Tager man i stedet de mindre stier, kan man faktisk opleve en helt anden ro midt i junglelignende skovområder. Det overraskede mig rigtig meget, da Hawaii jo er noget man forbinder med en masse turister. En anden rigtig god ting ved at vandre på Hawaii er, at der ikke er en masse farlige dyr. Der er f.eks. slet ingen slanger på øerne, og det er jo dejligt trygt i forhold til at lade børnene gå rundt selv.

Hvad skal man se…

Oahu byder på masser af attraktioner og oplevelser – nogle af dem, man ikke skal gå glip af er:

  • Køretur østpå fra Honolulu igennem Tetsuo Harano tunnellen. Motorvejen tager dig igennem skovklædte bjerge, og man kommer ud på den anden side til en helt fantastisk udsigt over Kaneohe Bay. En køretur langs Oahus vestside er også et must. Den side er præget af mindre turisme, og kyststrækningen er utrolig smuk, når man slipper de befolkede områder og kører nordpå (med masser af strande, man kan stoppe ved). Tag turen ved solnedgang, det er helt fantastisk!
  • Vi er jo filmnørder i vores familie, så vi besøgte naturligvis
    Kualoa Ranch, hvor rigtig mange filmoptagelser laves. Den mest kendte og ikoniske er nok stadig Jurassic Park, men der er også masser af nyere film, som laves der (den nyeste Jumanji havde de lige avet, inden vi kom). Deres udflugter er temmelig dyre, og bussen, der kører folk rundt er ret ubehagelig at sidde i… Men naturen på ranchen er utrolig smuk, og det var da også en sjov oplevelse at genkende landskabet fra op til flere film.
  • Køretur om øens sydøstlige spids. Igen vil jeg mene, at naturen og ufatteligt mange smukke udsigter er det helt store trækplaster på Hawaii. Kører man fra Honolulu og ned om sydspidsen østpå, så kommer man på en helt fænomenal strækning med de vildeste udsigter, og er man frisk kan man gå til Makapu’u Lighthouse og se spidsen af øen. I vintermånederne er det også her, man nemt kan spotte hvaler. Vi var der dog i juni, så den fornøjelse havde vi ikke.
Det ikoniske skilt fra Jurassic Park på Kualoa Ranch

Vi nåede kun at se Oahu. Jeg har fået at vide, at de andre øer er endnu mere magiske, særligt fordi der er færre mennesker. Vi prioriterede at være samme sted, da vores rejse jo var lidt anderledes end de fleste. Vi havde brug for at få en hverdagsfølelse med i det hele, så det ikke handlede om at opleve hele tiden. Hvis vi får mulighed for at rejse dertil igen, så vil jeg bestemt prioritere at se de andre øer.

Rejseberetning #1 – Japan

Rejseberetning #1 – Japan
Vida i regnen i Tokyo

Jeg vil gerne dele lidt flere rejseerfaringer og anbefalinger her på bloggen. For jeg synes jo, at vi har oplevet så pokkers meget. Så mange fantastiske, mærkværdige og anderledes ting og steder, så mange finurlige og vidunderlige mennesker.

Den første beretning bliver lidt fra Japan. Vi var dybt fascinerede af landet, og vi glæder os til, at vi engang skal tilbage og opleve endnu mere – måske med lidt større børn og dermed andre muligheder og oplevelser. Jeg har allerede nævnt her, at Tokyo vinder prisen som vores favorit-by indtil videre. Vi var der i ti dage, hvilket ofte er rigeligt i en storby, men vi kunne nemt være blevet længere. Byen er så enorm, at det tager uendeligt lang tid at opleve alt det, den har at byde på.

Vi var i Japan i maj måned. Ti dage i Tokyo og 18 dage længere sydpå, lidt mere ude på landet ved deres ældste hovedstad, Nara. Begge steder boede vi i huse lejet gennem Airbnb. Det fungerede super godt, og det kan vi kun anbefale andre at gøre – særligt med børn.

Effektivitet og respekt

Da vi ankom til Tokyo, tog vi toget til vores bolig. Med fire kufferter, en klapvogn og to små børn vel at mærke. Umiddelbart en lidt uoverskuelig opgave (vi skulle endda skifte tog), men den offentlige transport i Japan fungerer bare som smurt. Man skal ikke lade sig skræmme af sproget – alle skilte på stationerne er også skrevet med “vores” alfabet, så det er ikke sværere at finde rundt i Tokyo end det ville være i Paris eller en anden ny storby. Derudover er der elevatorer eller rulletrapper på alle stationer, så det er nemt at komme rundt med både klapvogn og kufferter… Hvilket f.eks. bestemt ikke er tilfældet i netop Paris!

Et fyldt tog fra en høj danskers vinkel!

Men vigtigst af alt… Japanernes opførsel i det offentlige rum er uovertruffen. Selvom togene til tider er pakket til bristepunktet, så er der ingen, som skubber, maser eller taler højlydt i telefonen. De tager hensyn, og der er roligt i togene. Der er stor respekt for andre mennesker. Som lyshåret, og forholdsvis høj, dansker er det surrealistisk at stå i toget og kigge ud over hundredevis af sorthårede hoveder, som alle står pænt og kigger ned. Det sværeste i togene var at holde børnene i ro – vi prøvede ihærdigt at opføre os lige så pænt som dem. Heldigvis syntes de fleste japanere, at vores rødblonde børn var ret søde… Deres hårfarve har på hele rejsen givet dem helt utroligt mange ekstra (overbærende) smil med på vejen! Hensyn og god opførsel i offentligheden er uden tvivl en meget stor del af deres kultur… Noget som mange kunne lære en hel del af.

Japansk brød

Da vi ankom i Tokyo, havde vi lidt ventetid, inden vi kunne komme ind i vores hus. Så da vi fandt en bager med en lille café, blev vi lykkelige. Det viste sig senere, at derbåde i Tokyo og flere af de andre byer er fyldt med hyggelige bagere. Mange af dem kalder sig noget med ‘french bakery’, og de excellerer i ufatteligt mange slags hvidt brød. Rugmel og kerner er vist ikke noget, som de bruger helt vildt meget af i Japan. Men… deres brød er himmelsk. Måske fordi meget af det snarere er kager:-) Og ja, vi er brødelskere i vores familie!

Så vi satte os ind til den lille bager. Alle skilte var udelukkende på japansk, og de talte ikke et eneste ord engelsk. Sune forsøgte at bestille en cappucino, men det ord forstod de heller ikke. Til gengæld var de mega søde og smilende, og det lykkedes da også at få noget kaffe af en slags. Vi valgte både noget brød, som vi kunne genkende en smule og noget mere spændende – og det var bare så sjovt at bide ned i noget, som man troede var sødt, men så viste sig at være salt eller omvendt. Jeg kan kun anbefale at prøve lykken hos de japanske bagere – det er en oplevelse i sig selv!

Tokyo

Vida på gaden i Shinjuku-området

Kontrasterne i Tokyo er enorme. Vi boede i et område primært med boliger, og gaderne der var rolige og der var temmelig stille – som i ingen larmende biler (de har vildt mange elbiler, som ikke larmer), ikke mange mennesker på gaderne og ingen høje lyde fra natteliv. Når vi tog toget ind til de mere centrale områder af byen, så blev vi mødt af menneskemylder og den vildeste portion af japansk bykultur med alverdens underlige madvarer, neonskilte i skrigende farver og en følelse af vestlig modernitet mixet med orientalsk kultur overalt.

Tokyo byder på et hav af oplevelser. Alt fra Disneyland til pandaer i deres kæmpe zoo, gigantisk parker med templer og japanske haver, markeder og shopping distrikter, som har alt fra teknologi til skøre figurer fra den japanske popkultur. Der er så mange indtryk at hente i byen, og så mange finurlige oplevelser – spillearkader, restauranter med robotter, temaparker med Hello Kitty for bare at nævne et par stykker. De går i hvert fald ikke ned på underholdning i Tokyo!

Kød i verdensklasse og plastikmad i montre

Deres madkultur er også helt fantastisk, og foruden det med de mange bagere, så overraskede det også mig, hvor meget de åbentbart elsker italiensk mad. Jeg havde i min kliché forstillet mig, at der bare ville være sushirestauranter overalt, men i vores lille kvarter lå adskillige virkeligt gode italienske restauranter – som vi særligt var begejstrede for den første aften, hvor vi efter rejsen ikke lige orkede at starte med at udforske den lokale ramen med to trætte børn!

Mad i plastik udstillet foran restauranterne, så man kunne se valgmulighederne!

Vi fik masser af virkelig god JAPANSK mad. For brød og pizza er selvfølgelig ikke den mad, man skal tage til Japan for… Vi prøvede flere restauranter, som havde borde med en stegeplade i midten, og så tilbereder eller varmer man selv dele af maden på dem. Det er både lækkert og virkelig underholdende for børnene. Vi prøvede for første gang wagyu kød, og det er den vildeste oplevelse. Aldrig har jeg smagt kød som det – det smeltede nærmest på tungen. Vi fik det serveret råt, og så stegte vi det selv ved bordet, da det blot skulle have få sekunder på panden. En oplevelse, som jeg vil anbefale alle at prøve i Japan.

Foran mange traditionelle restauranter kunne man ved indgangen se deres menu i plastik. Virkelig en sjov og skør ting fra vores perspektiv, men da egentlig også ret praktisk. Vi var dog temmelig enige om, at det ikke så vildt tillokkende ud!

En anden genial ting, som jeg ELSKEDE, var deres automater med drikkevarer. Lige meget hvor man er i Japan – både i Tokyo, men også i de mindre byer – så kan man rundt om hvert hjørne finde en automat med drikkevarer. Og det er sodavand, alverdens mærkelige juicer og både kold og varm kaffe… Ja, der er dåser, som kommer varme ud af automaterne! Det kostede ikke ret meget, og med børn er det bare fedt, at man aldrig mangler drikkevarer. Igen rammer japanerne bare plet med praktikken!

Kultur og templer

Der er mulighed for at dykke ned i den japanske historie overalt, og byerne rummer utrolig mange historiske sites og gamle templer, som turisterne valfarter til i hobetal. Vi besøgte naturligvis også flere af slagsen, men jeg må indrømme, at vi ikke orkede så mange. Børnene var stadig temmelig små (særligt Hugo), og efter et par stykker hoppede de ikke ligefrem af begejstring ved udsigten til flere templer! Så vi brugte også en del tid på bare at være i byerne – besøge parker, gå ture og taget toget rundt.

Japans højeste Buddha i Nara. Et imponerende syn.

Da vi kom sydpå var vi i Kyoto, som vist er den by i Japan med flest templer. Byen er i hvert fald fyldt med dem, og de er ganske imponerende. Det er uden tvivl tiden værd at besøge de største af templerne, men jeg tror, at det er et af de kompromisser, som man skal være opmærksom på i Japan… Med små børn er det virkelig svært at komme rundt til alle kulturelle sites. For der er ufatteligt mange, og jeg må da også indrømme, at de lignede hinanden – altså templerne!

Hvis jeg skal anbefale et sted, så er det Todai-ji templet i Nara, som rummer Japans største Buddha. Og på gåturen derhen er man i parken omgivet af fritgående hjorte. De vil meget gerne fodres, og det var super hyggeligt og sjovt for børnene – et af de templer, som var sjovt for alle at besøge:-)

Egentlig er det jo en oplevelse bare at besøge et japansk supermarked, hvor man kan føle sig fuldstændig på udebane. Der står tingene jo ikke på engelsk, og hvis man ikke kan gennemskue varen ud fra pakken, så er man fuldstændig ‘lost in translation’! For til min store overraskelse er der ganske få japanere, der taler engelsk. Så der er ingen hjælp at hente… Men det er jo også bare en del af charmen:-)

Tag til Japan!

Jeg vil til enhver til anbefale alle at tage til Japan. Både med små og store børn. Selvom der er mange ting, som de små børn ikke kan sætte pris på, så er det et rigtig godt sted at rejse med de små. Man føler sig ekstremt tryg i Japan, tingene fungerer fuldstændigt optimalt, japanerne er søde og venlige, og det er nemt at komme rundt alle steder med togene.

Men vigtigst af alt er det bare så fascinerende et sted. Landet er på mange måder mere moderne end mange vestlige lande, men på den anden side er deres kultur så anderledes og forbundet dybt med traditioner, som kan virke lidt gammeldags for os. Japan skal opleves og mærkes, så se endelig bare at komme afsted!

Our favorite travel spots

Our favorite travel spots
The beach on the west coast of Oahu

I wanted to do an English blog post for all my friends abroad and the people we have met on our travels. So I thought it would be the obvious choice to write about all the best things and places we have encountered on our travels.

Because after a year of traveling the world, we have visited several countries, seen amazing places, been to beautiful beaches and seen many natural wonders. We have walked the streets of charming cities and had what feels like a million cups of coffee. We have experienced different cultures and met a lot of amazing people, who have shared their stories and listened to ours. Travelling always presents an opening for great conversations, and we sure have met a lot of great people.

So what did we love the most… Where are our favorite places… It’s almost impossible to choose, and there is still so much of the world to see. But I’ll give it a try anyway, because we have definitely experienced a lot of great places!

Favorite beaches: Hawaii

We have seen our share of beautiful beaches and amazing sunsets, but I do think the most stunning beaches are those in Hawaii. We only stayed on the island of Oahu (and I hear that the other islands are even more stunning), and we were lucky to live by a great and very kid-friendly beach on the westside of the island. We drove around and swam at several other beaches, and it’s really just one beautiful spot after the other. With the stunning vistas of the mountains in the background and crystal clear water all around, not many places (on our travels this time around) can compeed in my book.

Favorite city: Tokyo

Vida walking in the rain in the streets of Tokyo

Tokyo is really something special. And both my husband and I have no doubt that this fantastic city tops our list. It’s the most populated city in the world (approx. 38 million people), and it’s an intriguing mixture of old and new, chaos and calm, order and craziness. We really loved this city and were utterly fascinated by how you see contrast everywhere. We stayed in a residential area, where the streets were calm, but only a few train stops away in any direction really, we were able to find an area full of neon signs, people and busy life. It’s such a modern city, and it feels safe and homey in many ways, but then on the other hand the Japanese culture is so different from our own. You are really ‘lost in translation’ in so many ways in this city, but we never felt it in a negative way, but only in the sense of wanting to learn more about this fascinating place.

Most kid-friendly place: Bali

We haven’t really had any bad experiences travelling with kids, and almost everywhere, people are friendly and forthcoming to them. That said, Bali definitely stood out. Because the people there not only tolerate kids, they really like kids. Everywhere on Bali, the kids were met by smiles, and we never felt they were in the way. Often in stores, your first response as a mom of a toddler is to stop him from touching things and apoligize, but that’s not necsessary in Bali. Most places the attendants actually start talking directly to the kids and just laugh at them. Everywhere the kids are just greeted with a smile, and as a parent that just makes you relax even more.

When I meet other people, who have travelled in Bali, they all agree that the Balinese are one of the most friendly people in the world. So it’s a common assumption, and they are friendly to all, not only to kids:-)

Best food: Costa Rica

Food is so objective, and really, there is great food everywhere in the world… almost anywhere. Our kids are quite good eaters. Not that picky, and even though they love pizza and pasta – like most kids do – they also like fish and vegetables, and they will try most food. Costa Rican food is quite simple and that also makes it very kid-friendly. Like in Mexico, they use a lot of beans, rice and tomatoes, and things like gallo pinto (traditional breakfast with rice and black beans) and Chifrijo – again rice and bean, but with tomatoes and pork – are easy for kids to like.

I love beans and tomatoes myself, so on that note, I really liked the simple food as well. By the coast, the seafood is great as well – we had delicious ceviche, the most fantastic fish tacos and local fish like mahi mahi and tuna several times. Overall, Costa Rican food is just simple, delicious and also quite healthy. What’s not to like!

On a side note, my all time favorite food will always be Italian… But Italy just wasn’t on the itinuary this time around:-)

Favorite place to hike: Vancouver Island

Hugo hiking – he almost walked the whole way on his own.

We have done quite a lot of hiking as a family throughout our travels. With emphasis on ‘as a family’. Meaning that the level of hiking isn’t extreme or advanced. It’s always at a level where everybody can participate – even the 2-year-old… Although we have had to carry him several times as well! In the family context, there is no doubt that Vancouver Island has been our favorite place to hike.

The Island is just full of family-friendly trails (as well as more advanced ones), and the surroundings are absolutely breathtaking. Everywhere you go on the island, it’s very organized, well-kept and easy to navigate. The trails are mapped out and it’s easy to find your way around the forest and along the cost. It’s also easy to find trails that are not overrun by other tourists. We found ourselves wandering along beautiful trails and surrounded by high trees and stunning vistas – often all alone in the forests. And we were there in July, which I would say is tourist season.

Best coffee: Australia and New Zealand

The Australians and the kiwi really like their coffee. Really, you can get good coffe everywhere – and always at a decent cost. Actually, coffee is quite cheap in both countries, even in the best coffee shops in the bigger cities. Compared to the coffee prices in Scandinavia, coffee down under is a bargain! And who doesn’t like that…

But the coffe is not only cheap, it’s relly good. I know, good coffee is everywhere in the Western world these days, and of course there is great coffe to get lots of places, but in Australia and New Zealand, we just had the feeling, that you could not get a bad coffee! Even the McDonalds coffee was much better there than in any other countries, we have tried. And believe me, we have had a lot of McDonalds-coffee being on the roads in eg. the States.

They like ‘flat white’ and ‘long black’, which is kind of their versions of a cappucino and an american. Even at a small truck stop in the middle of the mountains, driving through New Zealand, we found ourselves quite surprised by how good the coffee was.

Best playgrounds: Vancouver Island and Los Angeles

We have been to our share of playgrounds the past year. I would actually claim that I have been to more playgrounds this past year, than I have my entire time growing up. My kids have experiences so many things, but I still believe that going to a playground is on their top three of favorite activities.

So we do spend a fair amount of our time in playground, and as long as the sun is out, I’m in. My kids love trying out new ones, and we have found quite a lot of amazing places for them to climb, run and play over the past year. Two places stand as far as playgrounds go so far – Vancouver Island and Los Angeles.

Someone told me that in Vancouver Island they have one of the largest ratios of playgrounds to people in Canada. I don’t know if that’s really true, but they sure do have great ones. We stayed there a month and had time to try out several. Overall they are quite big, always very well-kept (as with the trails), and many of them have areas for all ages – also often for bigger kids. With I would say is not always the case.

In Los Angeles, what I am most surprised by is how many playgrounds there are. At the moment, we are staying in the eastern part of the city, and within a 20 minutes drive, we can find enough playgrounds to satisfy the kids for several months! And they are all really nice, well-kept and even quite different. Los Angeles does have a vast amount of activities to do with the kids, but there is just nothing like a nice park with a great playground and a whole lot of sunshine.

Best tasting fruit: Mangos in Hawaii

Fresh mango juice and a cinnamon bagel

I have never tasted anything like the mangos we had in Hawaii. We were there in June, just when mangos everywhere were literally falling of the threes. Ripe and orange. They were so sweet and delicious. We were lucky to live in a house with a mango three in the back yard, so everyday we had mango juice og cut mango with our cereal.

Even though the pineapples in Costa Rica come really close, nothing beats the Hawaiian mangos. And that’s unanimous in our family. My daughter still refers to the house we stayed in, when we were there as ‘the place with the mangos’. I guess being Danish and not at all used to the more exotic fruits on a daily basis, these mangos just really stood out!

Overall favorite country to visit: Costa Rica

If we have to choose a favorite place at this point, I think it has to be Costa Rica. It’s almost impossible to pick one country, because each has different things to offer. But as an overall feeling, Costa Rica somehow stands out.

When we arrived there, we had an immidiate feeling that we would love this country. And that feeling continued just continued to grow. Costa Rica has a lot to offer in terms of diversity. It’s quite a small country, it presents you with mountains, volcanoes, national parks with amazing wild life, stunning beaches and charming towns.

Their philosophy is that of ‘pura vida’. It’s a wonderful approach to life and makes you feel like you should appreciate what you have even more. They care about community and makes the best of their lives, with a positive attitude (I wrote about this, but in Danish, here). Because it’s really just that simple.

Obviously, the weather is almost always warm. They have rain season and dry season, but it never gets cold – and really never get too hot either. The beaches can be rough some places, but in the northwestern part of the country, there are several smaller beach towns where you find one beautiful beach after the other.

As I said, the food is really good. It’s also inexpensive to go out (compared to European prices), so we really took advantage of the happy hours with drinks on the beach, sunsets and the kids playing in the sand. Besides going to playgrounds, I would say that the beach is the best place to take the kids. Water and sand are their favorite toys, no doubt about it. And there is plenty of that in Costa Rica!

We will most definitely go back to Costa Rica… Soon!

Vinterferie i Los Angeles

Vinterferie i Los Angeles
Vida og Hugo på Hollywood Boulevard

Det har været vinterferie i Danmark, og her vi også været i feriestemning den sidste uges tid. Vi har nemlig haft besøg af mormor og morfar – som kom på besøg helt hjemmefra. Det har betydet masser af sightseeing og udflugter rundt i LA. De har aldrig været her før, så vi skulle selvfølgelig se nogle af de ikoniske steder, som de kender fra film og tv… Og vi har haft en skøn uge!

Vi skal være i LA de næste to måneder, og derfor har vi ikke så travlt med at udforske denne enormt store by. For den er virkelig stor… Her er et utal af kvarterer, som alle er forskellige – fra fancy Beverly Hills til Chinatown eller eklektiske Venice Beach. Men når nu der var besøg hjemmefra, så skulle de selvfølgelig opleve byen. For LA rummer så meget, som for mange vil virke velkendt. Det er alle de steder, som vi gang på gang ser i film og tv, og selvom de jo er lidt mere spændende på det store lærred, så er det nu også sjovt at se dem i virkeligheden.

Så vi tog mormor og morfar med til nogle få af de steder, som de fleste kan genkende – og jeg kan nu også anbefale alle, som kommer til LA, at besøge dem!

  • Hollywood er jo det, som alle forbinder med Los Angeles, og det er nu en sjov oplevelse at se stjernerne på Hollywood Boulevard, alle hånd-og fodaftryk foran Chinese Theater og stå med det ikoniske Hollywood-skilt i baggrunden. Det er nok det sted i LA, hvor der er flest turister, men det gør nu ikke så meget. For det er bare et must-see, og børnene syntes også at det var sjovt… også selvom de ikke aner, hvem alle stjernerne er. De syntes jo stadig, at det morsomt at sætte deres hænder og fødder i alle aftrykkene i cementen foran teatret.
  • Vi tog en køretur gennem Beverly Hills. Mine forældre skulle lige have en fornemmelse af, hvor ekstremt det er i det område af byen. Der er enorme huse eller snarere mansions, som i nogle tilfælde ligner mere et slot end et hus. Vi kørte selvfølgelig også ned af Rodeo Drive, og selvom det bare en en gade med dyre butikker, så var det sjovt at se, hvor Julia Roberts slendrede i sit stramme, hvide suit til tonerne af ‘Pretty Woman’… Det sted oser bare af overflod og penge!
  • Venice Beach er et helt specielt sted, og en gåtur på strandpromenaden er et studie i mennesker og skæve typer. Men der er plads til alle, og man støder på alt fra gamle hippier til skatere og flamboyante typer med lyserøde jakkesæt. Det er Vesterbro x 10, og der er ufatteligt højt til loftet i Venice. I weekenden er promenaden fyldt med boder med kunst og souvenirs, og går man ned i den sydlige ende kan man møde overvære lokale, som spiller basket, skater eller træner – og de er bestemt ikke bange for tilskuere!
Mormor, morfar, Hugo og Vida foran det ikoniske skilt!

Det har været så dejligt at mødes med dem hjemmefra. Det har været skønt at kunne vise mine forældre byen, for det er nok lidt svært at forestille sig, hvad LA egentlig er, inden man kommer her. Det er bare så stor en by. Det føles snarere som en helt masse forskellige byer, og afstandene er så store, at det er svært at fatte, at det skulle være det samme sted. Det er bare ikke en af de byer, hvor man kan bo centralt og så gå rundt til tingene. Her skal man have en bil, for alle kører – og deres offentlige trafik er også helt af H til. Men det er en by fyldt med muligheder for at opleve alverdens ting, steder og mennesker.

Så vi glæder os til at lære byen bedre at kende. Vi mangler stadig at se temmelig mange ting. Men nu tager vi lige lidt tid, hvor det udelukkende bliver til besøg på legepladser og ture til den lokale kaffebar. Så må vi se resten, når vi igen er klar til at tage på sightseeing:-)

Mine bedste rejsetips

Mine bedste rejsetips

Vi har nu officielt levet et rejseliv i et helt år. Vi fløj afsted mod New Zealand den 31. januar sidste år, og siden da har vi besøgt 9 lande, fløjet 11 gange og kørt jeg ved ikke hvor mange kilometer. Ikke underligt, at ungerne efterhånden er fuldstændig rutinerede og super gode til at rejse. De er blevet helt fantastiske til at tilpasse sig den situation, vi nu engang står i – om det er køer i lufthavnen, en lang køretur eller anderledes mad. Og de er stadig lige begejstrede hver eneste gang, vi kommer til et nyt sted. Vida elsker ‘nye huse’ (om det så er hotel, lejlighed eller hus), og alle burde opleve verden med de positive briller, som hun altid har på, når vi kommer nye steder hen.

Så hvad har vi lært… Vi har naturligvis gjort os en helt masse erfaringer undervejs. Nogle af dem nok selvsagte, og hvad man kunne regne med, men der er også nogle ting, som lang tids rejse har lært os. Så i anledningen af et års rejseri kommer her lidt rejsetips, som andre måske kan have glæde af, hvis I skal afsted på en længere tur.

Airbnb

Vi har brugt AirBnb rigtig meget på denne rejse, og indtil videre har vi heldigvis udelukkende haft positive oplevelser. I mange lande er det blevet kæmpe stort, og man kan finde alskens boligtyper. I de populære områder koster det som regel det samme som hoteller, til gengæld får man et helt hjem med mulighed for madlavning og ofte også flere værelser – en kæmpe fordel som børnefamilie.

Vær opmærksom på at læse anmeldelserne, da det kan give mere uddybende indtryk end selve beskrivelsen, og så kan det ofte være en fordel at booke en hel uge samme sted i stedet for nogle dage, da mange give ugerabatter. Vi har især benyttet os af at booke hele måneder, da man så får store rabatter. Men det er selvfølgelig sjældent, at man vil være samme sted en måned – det passer kun ind for os, fordi vi har rejst så længe.

Forskelligt udstyr

Der er naturligvis alverdens udstyr, som gøre det nemmere at rejse. Jeg er slet, slet ikke ekspert på den front, men her er nogle af de ting, vi har været glade for at have med alle steder:

  • Rejsehåndklæder. Vi har haft to med. De fylder næsten ingenting og de tørrer vildt hurtigt. Og så sætter sand sig ikke fast i dem. De har været uundværlige for os, da man jo ellers kun har de håndklæder, man får på hoteller eller i huse. Ofte har det været helt genialt at kunne tage disse med på stranden, da man kan ryste dem, og så er de praktisk talt rene med det samme. Vores er mærket Asivik, find dem fx. her.
  • Sandaler i gummi til børnene. Vi købte et par af disse sandaler til børnene, da vi var i Japan i maj måned, og de har ikke gået i andet siden. De er helt geniale. Da de er lukkede, kan de både bruges på stranden, i vandet for den sags skyld og til lidt længere gåture og med strømper. Ingen vabler eller andet besvær. Og de har holdt virkelig godt.
  • Rejseklapvogn, som kan foldes helt sammen. Hvis man rejser med børn under 3 år, så kan det virkelig kun anbefales at anskaffe sig en rejseklapvogn, som kan pakkes, så den passer i håndbagagen på flyveturen. Man kan naturligvis tage de fleste vogne med til gaten, men mange selskaber er begyndt at tjekke den ind. Hvis man så mellemlander, kan man ikke få den på mellemlandingen – hvilket kan være ret træls med små børn. Vi har haft en Mountain Buggy Nano og har været overordentlig glad for den. Hugo nærmer sig nu tre år og kan stadig både sidde og sove i den, hvis nødvendigt.
  • Universal strømadapter. De fleste lande har anderledes strømforsyninger, så invester i en god omformer, som kan oplade flere ting på samme tid. Vi har brug denne, og det har været genialt at kunne oplade både Ipads og telefoner via usb-stik på samme tid. Før vi fik den skulle vi hele tiden skifte imellem de forskellige ting. De fleste har bare temmelig mange apparater, som kræver strøm… Vi har i hvert fald en hel del!
Restaurantbesøg

Det er aldrig helt optimalt at gå på restaurant med to små børn. De er som regel utålmodige, sultne inden maden kommer og har svært ved at sidde stille så længe. Men når man rejser alene med ungerne, så kan man jo ikke rigtig bare lade dem blive hjemme! Så med kommer de selvfølgelig…

Vi har haft perioder i løbet af året, hvor Hugo har været decideret umulig at have med ud. Hvis man har børn i den fase (altså hvor der bliver skreget og kastet med ting), så er det eneste råd herfra, at man skal gøre det simple – takeout eller et helt low key sted, hvor der er meget højt til loftet. Handler det til gengæld mere generelt om, at børnene jo bliver utålmodige og hurtigt sultne, så har vi haft rigtig god erfaring med simpelthen at have en hel masse legetøj med. Hjemme i Danmark, inden vi rejste, havde vi aldrig ting med, når vi en gang imellem var ude med Vida (inden Hugo kom til). Nu har vi ALTID noget med. Vida har sine tegnesager med, og til Hugo har vi biler, dinosaurer eller hvad han nu lige synes er sjovt på det givne tidspunkt.

Rejseseng = ekstra seng på værelset

Hvis I har et barn under 3 år og bor på hotel – eller airbnb for den sags skyld – så kan man altid spørge til en rejseseng. De kalder det mange steder en pack’n’play, og det er bare super smart, at man på den måde lige får en ekstra seng med. Hugo kan stadig lige klemme sig ned i en, og vores børn kan bare slet IKKE finde ud af at sove sammen i en dobbeltseng (tro mig, vi har prøvet det nogle gange, og det går ALDRIG godt!). Så det har været guld værd, når vi har fået en rejseseng til ham. Hvis ikke har vi tit i stedet lavet intermistiske opredninger på gulvet, og det har Hugo det heldigvis også helt fint med!

Tag ungerne med til voksen-oplevelser

Vida på museum i San Fransisco

Der er utrolig mange børnevenlige muligheder, når man rejser. Særligt i storbyerne er der masser af steder, som er oplagte at besøge med ungerne (zoo, børnemuseer, legepladser mm.). Det er også super fedt, men vores erfaring er også, at det er okay at udfordre børnene lidt ved at besøge nogle steder, som ikke lige umiddelbart er oplagte for dem. Vi var f.eks. på Museum for moderne kunst i San Francisco. Steder som det er for det første rigtig tit gratis for børn helt op til 10-12 år, men det er også med til at vise ungerne noget andet. Hugo skulle naturligvis holdes ‘i snor’, men Vida havde faktisk en ret fantastisk oplevelse, og bagefter talte vi meget om stedet og hvad kunst nu er for en størrelse. Og det er altså ikke fordi hverken Sune eller jeg er kunstkendere! Vi var også inde at se en baseballkamp. Det var heller ikke specielt børnevenligt (det er en meeeeeget langsommelig sport), men atmosfæren, en masse popcorn og et par gåture rundt på stadion gjorde, at de også havde en vildt sjov dag.

Så min pointe er nok bare, at man ikke skal være bange for at udfordre børnene lidt og ikke kun planlægge ud fra deres præmisser. Det kan sagtens give dem sjove oplevelser alligevel:-)

Tjek visumreglerne for det enkelte land

Sørg for at tjekke, hvor længe man må blive som turist i det land, I rejser til – altså hvis det er en tur på mere en et par uger. Som dansker kan man rejse til langt de fleste lande uden nogen særlig form for visum, og man må mange steder blive 90 dage som minimum. Men der er undtagelser… I Indonesien må man f.eks. kun blive i 30 dage. Noget vi lærte på den hårde måde, da jeg ikke havde fået tjekket det ordentligt. Vi skulle nemlig være på Bali i 33 dage. Ikke lige mit stolteste øjeblik. Og det kostede os en sviptur til Singapore, så vi kunne forlænge vores visum. Heldigvis var Singapore helt fantastisk, så der kom da noget positivt ud af det… Man kan tjekke alle reglerne om visum super nemt på Udenrigsministeriet hjemmeside.

Vi har lært meget mere om at rejse – mange af lærestregerne er mere konkrete på de enkelte lande. Særligt USA er fyldt med regler om ind- og udrejse, mens det andre steder bare går super nemt. Vi har fået vores helt egne rejsevaner og ved nu nogenlunde, hvad der fungerer for os og ungerne. Så nu vil vi rejse afsted igen… Næste destination venter!

Et helt år uden leverpostej!

Et helt år uden leverpostej!

Vi har næsten rejst i et år, og vi har oplevet så ufatteligt meget. Vi har besøgt smukke steder, mødt en her masse skønne mennesker og smagt masser af lækker og spændende mad. Rejselivet har været helt fantastisk, men selvom alt det nye er spændende, så er der selvfølgelig ting – og mennesker – som vi savner hjemmefra lille Danmark. For det har været et helt år uden alle hverdagsfavoritterne og andre ting, som man til dagligt ikke lige tænker over, men som man virkelig savner, når de pludselig ikke er der mere.

Mange af de ting, som vi gør (og spiser) i hverdagen er jo vaner. Og det har været super dejligt at bryde nogle af de vaner, mens vi rejser. Mens der e andre, som vi har holdt godt og grundigt fast i. Vi har f.eks. sørget for at finde havregryn alle steder i verden, for det har givet os en god start på dagen, lige meget, hvor vi er. Til gengæld har dagene generelt haft færre rutiner, og en masse andre nye madvarer, som skulle prøves af – nogle med mere succes end andre!

Så selvfølgelig er der er masse ting, som vi savner fra Danmark…

Facetime med mormor

Først og fremmest savner jeg (selvfølgelig) allermest vores familie og venner. Jeg savner at sludre med veninderne over et glas rødvin. Jeg savner hyggestunderne hos bedsteforældrene, hvor ungerne bliver lidt ekstra forkælede. Jeg savner at være med til fødselsdage og andre sociale arrangementer i familien. Jeg savner at grine med mine søstre over de ting, som kun vi synes er sjove! Heldigvis kommer man rigtig langt med Skype og FaceTime, så kontakten er jo holdt ved lige, selvom det ikke er helt det samme.


Noget af det, som vi har haft sværest ved at genskabe, er den danske frokost – vi savner alle sammen rugbrød, leverpostej og makrel i tomat. Og hen over julen ville det også have været skønt med en god sildemad! Særligt rugbrød er noget, som vi virkelig savner, da det er så stor en del af vores hverdagskost hjemme i Danmark – og en måde, hvorpå vi ved, at ungerne får noget sundt at spise. Vi har enkelte steder fundet vakuumpakket, tysk rugbrød, men det er bare sket ikke det samme. Derudover står den jo på varianter af hvidt brød. Så en rugbrødsmad med varm leverpostej og rødbeder er det første, jeg skal have, når vi er i Danmark igen!

Vi har boet mange steder, og langt de fleste har køkkenfaciliteterne været ganske fine, men jeg – og Sune som er den der oftest laver mad – savner nu alligevel at have vores eget køkken. Ikke fordi det skal være som det, vi rejste fra, men fordi vi savner at kunne lave lige præcis det, vi vil. Der mangler ofte et eller andet redskab (det kan være noget så simpelt som en grøntsagsskræller eller en blender), og så har vi også sjældent alle ingredienser, da vi jo ikke kan købe alt ind, når vi skal rejse videre. 

Jeg savner en god omgang bland-selv-slik! En af de rutiner, som vi har holdt fast i på rejsen er fredagsslik, og vi har da fundet en her masse udemærket slik undervejs, men der er bare intet som dansk slik… Og ja, det er jo nok, fordi vi spiser alt for meget af det, men det er nu altså bare godt:-) Jeg har i hvert fald ikke fundet noget, som kan stikke chokofanter, labre larver og salte fisk.

Børnene har haft en smule legetøj med rundt i verden, og det er også skiftet ud ind imellem, men det er hele tiden kun små ting, som kan være i kufferten, når vi skal flyve. Jeg savner, at de kan cykle og lege med større ting – det kunne være en racerbane til alle Hugos biler eller en dukkevogn til Vida, så hun kan lege familie. Ting som vi havde i Danmark, men som selvsagt ikke kan være med her. Hugo har jo f.eks. heller ikke lært at bruge en løbecykel, da vi ikke har haft adgang til det. Til gengæld har de selvfølgelig svømmet, klatret og vandret meget mere, end de ville have gjort i Danmark. Så det går jo nok op:-)

Langt hen af vejen har jeg haft det helt fint med at leve i en kuffert med et begrænset tøjudvalg. Jeg tog jo alle sommerfavoritterne med, så det har været fint nok at gå i det samme så lang tid… Men de sidste par måneder er jeg nu alligevel begyndt at savne en lidt mere varieret garderobe. Jeg savner at kunne købe noget nyt og lækkert tøj, og så er noget af det gamle også ved at være temmelig slidt, så det er knap så smart, som det var, da vi rejste. 

Jeg savner at gå i biografen! Både Sune og jeg er filmnørder, og før vi rejste arbejdede jeg i filmbranchen. Derfor gik jeg temmelig meget i biografen og var ret opdateret på nye film. Det har ikke just tilfældet under rejsen, da vi jo ikke lige kan tage en tur i biffen med børnene – ikke engang til en animationsfilm, da jeg er ret sikker på, at Hugo ville kunne holde koncentrationen i max 10 minutter – måske lidt længere med popcorn:-) Jeg var heldig at få et “skud biograf”, da jeg var et smut i Danmark i oktober (læs mere her), og så glæder jeg mig til, at børnene begge er store nok til at komme med i biffen, så vi kan gøre det, lige meget hvor vi befinder os.

Vi har været så helt ufatteligt heldige at have sommervejr i et helt år. Og selvom jeg inden rejsen altid havde det super fint med årstidernes skifte, så har det godt nok været fantastisk! Og så meget nemmere med børnene… Ingen beskidte flyverdragter, som hele tiden skal vaskes og ingen lange snotnæser. Men noget af det, som er helt unikt for den danske (og nordlige) sommer er de lyse sommernætter. Dem savner jeg. Der er bare noget helt særligt over at kunne sidde ude og nyde de blide sommeraftner. Her i Costa Rica bliver der allerede mørkt omkring kl. 17.30, og det har været tilfældet mange varme steder.

Det er sundt nok at savne, og man finder jo også ud af, hvilke ting, man sætter ekstra meget pris på. Man kan tage pigen ud af Danmark, men man kan altså ikke tage lysten til rugbrød, leverpostej og dansk slik ud af pigen!

De dødes dag

De dødes dag

Jeg havde godt hørt om De dødes dag, før vi kom til Mexico. Jeg havde ikke sat mig ind i, hvad traditionen indebar, men jeg havde en forestiling om optog med dødningehoveder og uhyggelige udstilinger… Men ‘Dia de Muertos’ er mere end skeletter og udklædte dansere. Det er en gammel tradition, hvor man fejrer og ærer de familiemedlemmer, som er gået bort. Og jo, der er dødningehoveder, fejringer med dansere og folk malet som skeletter, men det, der fylder mest i gadebilledet, er, hvordan de lokale laver fine udstillinger med blomster og billeder, som sender tanker og bønner til afdøde familiemedlemmer.

Vi var så heldige at opleve stemningen helt tæt på, da vi tilbragte dagen i en stor oplevelsespark ved navn Xcaret, hvor Dia de Muertos blev fejret med danseforestillinger, dekorationer og mulighed for selv at blive malet som dødningehoved. Parken i sig selv er helt enormt imponerende og kæmpe stor. Der er badeområder for børnene, mulighed for at snorkle, strandområder, akvarium, et landsbyområde i Maya-stil og masser af eksotiske dyr – og forestillinger med dans og sang. I forbindelse med festlighederne omkring Dia de Muertos var parken pyntet med orange blomster, og fyldt med lokale besøgende, som alle var malet i hovedet og mange var udklædte. Næsten alle bruger skelettet i deres udklædning, og det er både uhyggeligt og smukt, og det handler umiddelbart meget mere om at hylde dødningehoved-symbolet ved at gøre det til en smuk udsmykning, frem for at lave det til noget skræmmende. Xcaret kan som attraktion anbefales til enhver tid, men det er noget helt særligt, hvis man er så heldig at være her lige i denne periode.

 

Jeg synes, at det er meget rørende, hvordan mexicanerne fejrer de mennesker, som er gået bort. De udstillinger, vi har set rundt omkring i byen, minder om små altre, hvor billeder af deres kære er omgivet af blomster, mad og andre ting, som de døde holdte af. De har også særlige brød, som hører til fejringen, og mens der på nogle altre er pyntet med lys og vin, så er der andre steder bestemte madvarer eller billeder af familien sammen. Det er en fin tradition, at man mindes dem, som ikke er i blandt os mere, og det er dejligt at tænke på, hvad man selv ville placere på et alter for dem, som vi selv har sagt farvel til. Så hermed en tanke til min søde mormor og min seje morfar, som forhåbentlig har en fest nu i de dødes rige!

 

Storbyer med små børn

Storbyer med små børn

På vores ture gennem USA har vi efterhånden besøgt en del storbyer – Seattle, Portland, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Austin og nu Houston. Inden vi kom til landet, tilbragte vi en skøn måned på Vancouver Island, midt i naturen, og selvom vi elskede Canada, så glædede vi os også til at komme til nogle større byen igen, steder med mere liv og flere kulturelle oplevelser. Vi tænkte ikke lige på, at vi jo også i byerne bliver konfronteret meget mere med alt det, vi ikke kan gøre lige så nemt med børnene…

I alle de nævnte storbyer – og i de fleste andre store byer verden over – findes der et utal af sjove og skønne oplevelser for familier og børn. Der er museer, zoologiske haver, skønne parker og masser af legepladser. Vi synes efterhånden, at vi har besøgt den type steder ret mange gange, og det kan være lidt sværere at blive lige så begejstret over en zoologisk have eller et børnemuseum. Parker og legepladser er heldigvis altid et hit, og så længe der kan findes en kaffebar i nærheden, så er både jeg og Sune også nogenlunde tilfredse:-) Men det vi bare ikke rigtigt kan i byerne er at nyde dem om aftenen, altså på den måde, man gerne vil som voksne. Her snakker jeg ikke om at feste til den lyse morgen (det har jeg det helt ok med ikke at kunne så meget mere), men egentlig bare om at kunne gå ud at spise på en pæn restaurant eller gå på bar og få en drink – ja, eller en tur i biffen, i teatret eller til koncert.

Da vi rejste fra Danmark og dermed sagde ja tak til at være sammen med vores unger 24/7 – uden mulighed for hjælp til pasning – da vidste vi udemærket, at det var dealen, og at det der med at gå ud om aftenen, det kunne vi godt skyde en hvid pil efter det næste lange stykke tid. Og det både var og er vi også helt okay med. Alligevel kan jeg mærke, at når vi er i de store byer, som er fyldte med fede voksen-oplevelser, så kan jeg godt få en følelse af, at man ikke oplever byerne helt, som de nu engang burde opleves.

Seattle og Portland er begge kendte for deres lokale bryghuse, og vi var da også ude og smage lidt øl i løbet af dagen begge steder, men der var bare ikke mulighed for at prøve det sådan rigtigt om aftenen. I Austin kan man opleve byens musikscene, og der lå bar efter bar på hovedgaden, som reklamerede med live musik om aftenen. Det kunne vi heller ikke rigtigt gøre… det føltes bare ikke helt rigtigt at tage en to-årig og en 5-årig med på bar! I Vegas kunne vi ikke spille på kasino, end ikke om dagen, da børn slet ikke må opholde sig i nærheden af nogen former for spillemaskiner. Og restaurantbesøg på de lidt pænere steder er generelt mere begrænsede, for Hugo gider ikke rigtigt gider stille, og ja, han kan på sine bedste dage finde på at kaste med en bil eller to (biler som vi ellers har givet ham for at underholde ham bare en smule!)!

Det skal ikke lyde som en klagesang, for det er det ikke. Vi har som sagt selv valgt at rejse med ungerne, og vi oplever så rigeligt alligevel. Det er nok lige så meget bare et godt råd. Der er så mange fede steder, man kan rejse med børn, og der er også masser af rejser, som ikke er umiddelbart børnevenlige, men som børnene sagtens kan være med på alligevel. Storbyerne har for mig bare været de steder, hvor jeg oftest har følt, at vi er gået glip af nogle ting. Jeg ville da gerne have oplevet et mere autentisk Austin ved at høre noget lokalt countrymusik på en bar eller have været ude at spise på de fine steder, uden at skulle tænke på, om ungerne nu også opførte sig ordentligt. Eller måske lige have spillet bare en lille bitte smule i Vegas…

Men ak, man kan jo ikke det hele, og nu skal jeg også bare huske, at det jo ikke kun var børnene, som syntes, at turen i Disneyland var en af de fedeste oplevelser på turen:-)

Hvor skal vi bo på rejsen?

Hvor skal vi bo på rejsen?

Det kan være super svært at bestemme sig for, hvor man vil bo, når man rejser. Der er mange faktorer, som spiller ind i beslutningen – økonomi, placering, type af sted, skal der være adgang til pool og så videre… Når man rejser hele tiden, som vi gør lige nu, så betyder det rigtig meget, at vi finder nogle ordentlige steder, og vi har brugt ufattelig lang tid på det. Inden vi rejste, havde vi booket en del af de længerevarende ophold, da vi skulle være ude i god tid for at få det, vi gerne ville, men langt de fleste af de kortere ophold er booket undervejs.

Og vi har ikke altid ramt lige rigtigt… Som da vi på New Zealand bookede en uge på et hotel, som viste sig at ligge i et område, hvor der konstant stank af æggeprutter! Altså sådan virkelig meget, vi er ikke sarte, men det sted var ret slemt. Receptionisten sagde, at hun havde boet i byen i nogle år, og hun havde stadig ikke vænnet sig til det… Hmm, så var gode råd dyre, men vi kunne heldigvis komme ud af reservationen efter en enkelt nat og fandt noget andet i et område af samme by, hvor det ikke lugtede. Så hvis I skal til byen Rotorua på New Zealand, så husk lige ikke at booke overnatning i nærheden af de varme kilder (som skaber lugten pga. svovl) – derudover kan byen sagtens anbefales, og vi endte med i stedet at have et af de bedste Airbnb-ophold, vi endnu har haft!

Vi har også prøvet at ankomme til hoteller her i USA, hvor man ved ankomst bliver helt ufatteligt skuffede. Det er heldigvis næsten altid muligt at komme ud af reservationerne, når man bare har booket hotel via f.eks. Hotels.com, som er den app, vi bruger mest til booking. Hver gang har vi kunnet nøjes med at blive en enkelt nat og så finde noget andet for de resterende nætter – selv ved de bookinger, som egentlig står som ikke-refunderbare. Og hver eneste gang har vi fundet et andet sted, som vi har været meget gladere for, så på den måde så løser det sig næsten altid.

Til jer, der vil roadtrippe i USA med børn, så er det altså virkelig nemt både at finde fine hoteller eller gode airbnbs til overnatning. I de meget populære områder er det en god idé at være ude i god tid, men ellers er det altid muligt at finde et sted at sove, og de forskellige apps gør det super nemt at gøre det på farten. Men brug den samme app hele vejen, da det ofte giver nogle fordele, når man booker flere nætter samme sted.