#momlife – på legepladsen

#momlife – på legepladsen

Der er nu ikke noget som to glade unger, der bare løber, griner, klatrer og leger. Og legepladser er der heldigvis nok af her i LA. Så i disse dage tager vi det bare helt roligt og hygger – og besøger en hel del legepladser. Ungerne bliver tilsyneladende aldrig trætte af det. De kan klatre, løbe og lege i timevis. Og selvom det måske ikke altid er lige sjovt for mig, så gør det nu ikke så meget. Foruden at løbe frem og tilbage, når der bliver råbt “moaaaar” og “hjæææælp”, så giver turene til legepladsen tid til at skrive lidt her på bloggen, nyde solen og skrive lidt mails og beskeder til alle dem derhjemme. Særligt det med solen er jo ikke helt dårligt!

Det er helt anderledes at gå på legepladser nu, sammenlignet med bare for 6 måneder siden. Børnene er større og er ikke længere så afhængige af hjælp. Hugo kan nu selv klare sig rundt på legepladsen. Han skal naturligvis en gang imellem have en hånd, men han klarer sig langt hen af vejen selv. Tidligere skulle man være om ham hele tiden, men nu kan han sagtens klatre og rutsje selv – og han løber ikke væk! Kun gyngerne skal han hjælpes med… Det kan så til gengæld godt tage temmelig lang tid – han eeeeelsker at gynge!

De leger både med hinanden og med andre børn. Det er virkelig nu, man mærker, hvor skønt det er at have to børn. Selvom det også ofte går galt – noget alle mødre derude kan nikke genkendende til – så begynder de nu for alvor at kunne lege sammen. Både på legepladsen og derhjemme. Det er selvfølgelig Vida, der finder på de fleste lege, men Hugo er nu endelig begyndt at gide det. At lade hende styre en leg og så være med. Om det er at lege, at de rejser og skal igennem lufthavnen (ja, de har rejst en del og leger det, de kender til), mor og baby eller fangeleg på legepladsen. Det temmelig fantastisk at opleve, hvordan Vida også kan nyde at lege med Hugo. Han har fået en helt anden værdi for hende, nu hvor hans sprog er bedre, og han har en meget bedre forståelse for legene.

Vida på toppen af klatrestativet

Vida er også mega god til at få kontakt til andre børn på legepladsen. Hendes engelsk er nu så godt, at hun bare snakker løs. Egentlig kan børn jo bare lege sammen helt uden sprog (og det har vi tidligere oplevet, når de ikke lige talte engelsk), men det er nu nemmere, når hun kan tale med de andre børn. Hun er ikke genert, og hun er ikke begrænset af, at der er ord, som hun ikke lige forstår. Vi voksne er jo meget mere tilbageholdende, hvis vi ikke taler sproget. Vi vil nødigt sige noget, som er forkert. Det er Vida fuldstændig ligeglad med. De andre børn er også fuldstændig ligeglade med, at de ikke altid lige forstår det, hvis hun prøver sig frem. De kommer så utroligt langt med kropssprog, smil og gestikuleringer, at skulle sproget være en hindring, så lykkedes det som regel alligevel. Børn er ret vidunderlige på den måde… Hvor kunne vi voksne da lære en helt masse af dem!

Så i dag på legepladsen nåede Vida først at lege med Hugo. Da der efter en time kom en pige på hendes alder, så fik de kontakt og legede resten af tiden. Hugo prøvede lige at være med i starten, men han accepterede hurtigt, at der ikke lige var plads til ham. Heldigvis var der en lille bil, som han kunne låne. Den kørte han så rundt på en halv times tid! Børnene var glade, solen skinnede og det gjorde slet ikke så meget, at underholdning i børnehøjde var det vigtigste:-)

#momlife

Vinterferie i Los Angeles

Vinterferie i Los Angeles
Vida og Hugo på Hollywood Boulevard

Det har været vinterferie i Danmark, og her vi også været i feriestemning den sidste uges tid. Vi har nemlig haft besøg af mormor og morfar – som kom på besøg helt hjemmefra. Det har betydet masser af sightseeing og udflugter rundt i LA. De har aldrig været her før, så vi skulle selvfølgelig se nogle af de ikoniske steder, som de kender fra film og tv… Og vi har haft en skøn uge!

Vi skal være i LA de næste to måneder, og derfor har vi ikke så travlt med at udforske denne enormt store by. For den er virkelig stor… Her er et utal af kvarterer, som alle er forskellige – fra fancy Beverly Hills til Chinatown eller eklektiske Venice Beach. Men når nu der var besøg hjemmefra, så skulle de selvfølgelig opleve byen. For LA rummer så meget, som for mange vil virke velkendt. Det er alle de steder, som vi gang på gang ser i film og tv, og selvom de jo er lidt mere spændende på det store lærred, så er det nu også sjovt at se dem i virkeligheden.

Så vi tog mormor og morfar med til nogle få af de steder, som de fleste kan genkende – og jeg kan nu også anbefale alle, som kommer til LA, at besøge dem!

  • Hollywood er jo det, som alle forbinder med Los Angeles, og det er nu en sjov oplevelse at se stjernerne på Hollywood Boulevard, alle hånd-og fodaftryk foran Chinese Theater og stå med det ikoniske Hollywood-skilt i baggrunden. Det er nok det sted i LA, hvor der er flest turister, men det gør nu ikke så meget. For det er bare et must-see, og børnene syntes også at det var sjovt… også selvom de ikke aner, hvem alle stjernerne er. De syntes jo stadig, at det morsomt at sætte deres hænder og fødder i alle aftrykkene i cementen foran teatret.
  • Vi tog en køretur gennem Beverly Hills. Mine forældre skulle lige have en fornemmelse af, hvor ekstremt det er i det område af byen. Der er enorme huse eller snarere mansions, som i nogle tilfælde ligner mere et slot end et hus. Vi kørte selvfølgelig også ned af Rodeo Drive, og selvom det bare en en gade med dyre butikker, så var det sjovt at se, hvor Julia Roberts slendrede i sit stramme, hvide suit til tonerne af ‘Pretty Woman’… Det sted oser bare af overflod og penge!
  • Venice Beach er et helt specielt sted, og en gåtur på strandpromenaden er et studie i mennesker og skæve typer. Men der er plads til alle, og man støder på alt fra gamle hippier til skatere og flamboyante typer med lyserøde jakkesæt. Det er Vesterbro x 10, og der er ufatteligt højt til loftet i Venice. I weekenden er promenaden fyldt med boder med kunst og souvenirs, og går man ned i den sydlige ende kan man møde overvære lokale, som spiller basket, skater eller træner – og de er bestemt ikke bange for tilskuere!
Mormor, morfar, Hugo og Vida foran det ikoniske skilt!

Det har været så dejligt at mødes med dem hjemmefra. Det har været skønt at kunne vise mine forældre byen, for det er nok lidt svært at forestille sig, hvad LA egentlig er, inden man kommer her. Det er bare så stor en by. Det føles snarere som en helt masse forskellige byer, og afstandene er så store, at det er svært at fatte, at det skulle være det samme sted. Det er bare ikke en af de byer, hvor man kan bo centralt og så gå rundt til tingene. Her skal man have en bil, for alle kører – og deres offentlige trafik er også helt af H til. Men det er en by fyldt med muligheder for at opleve alverdens ting, steder og mennesker.

Så vi glæder os til at lære byen bedre at kende. Vi mangler stadig at se temmelig mange ting. Men nu tager vi lige lidt tid, hvor det udelukkende bliver til besøg på legepladser og ture til den lokale kaffebar. Så må vi se resten, når vi igen er klar til at tage på sightseeing:-)

Sunny LA…hmm!

Sunny LA…hmm!
Smuk gammel truck på vores gade i LA. Gåtur da regnen lagde sig.

Fra sol, strand og pool til køligt vejr og rastløse børn. Vi er kommet til Los Angeles, og vi blev modtaget af regn og kolde vinde. Solen kigger da frem ind imellem, men her er temmelig køligt. Ja, jeg ved, at det jo for søren da også er februar. Og ja det er bestemt varmere end i Danmark. Men når man kommer fra 30 grader, så skal kroppen lige tilpasse sig. Vi har heller ikke ret meget varmt tøj – og da slet ikke gummestøvler og regntøj. Så de første dage har vi ikke været så meget ude, som vi ellers har været vant til. Og det kan godt mærkes på børnenes rastløshed…

Vi bor i en AirBnb-bolig. Det er førstesalen på et hus, så det er vel egentlig en lejlighed. Stedet er virkelig fint. Indretningen er faktisk lidt nordisk i stilen. Vi krydrer det med en masse tegninger på væggene, så det bliver ekstra hyggeligt.

Men her er altså ingen pool, stranden er en forholdsvis lang køretur væk, og der er ingen baghave… Og så kan man ikke bare rende rundt i shorts mere. Så hvor vi tidligere kunne gå i poolen, når ungerne trængte til lige at lege lidt og komme af med noget energi, så kræver det nu lidt mere. Og det er lidt sværere, fordi vi ikke har tøj til at være ude i alt vejr.

Hugo hygger med modellervoks i det nye hus.

Det er ikke en klagesang, men det er bare vildt, hvor hurtigt, vi kan mærke skiftet i hverdag. Hugo har så meget energi. Jeg tænker, at de fleste med en to-årig kender det alt for godt – han kan altså ikke sidde indenfor hele dagen. For selvom han er super god til at hygge med modellervoks og biler, så har han også krudt i røven. Han skal helst have rum til at løbe og lege. Ellers bliver han rastløs… og dermed temmelig op af bakke (med det mener jeg fuldstændig ustyrlig!). Vida kan i højere udstrækning hygge med rolige aktiviteter, men hun vil nu også allerhelst ud og lege.

Heldigvis har Los Angeles et hav af aktiviteter af byde på. Jeg har fundet et utal af websider, som fortæller om den ene og den anden ting, man kan lave med børnene. Der er så mange museer, parker, legepladser og arrangementer, at det er næsten umuligt at få overblik. Så vi kommer ikke til at kede os. Når der ikke er en baghave, man kan løbe rundt i, så må vi i stedet på legepladsen. Det elsker ungerne jo heldigvis lige så meget som en tur i poolen:-) Og jeg var så heldig at vinde at abonnement til Storytel i Momsters julegave-konkurrence, så jeg tænker, at lydbøger er den perfekte følgesvend til alle vores legeudflugter!

Vi er stadig lige landet, og de første par uger tager vi den med ro. Kører rundt i lokalområdet, udforsker legepladserne og finder den bedste kaffe og de bedste supermarked! På lørdag får vi besøg af mine forældre. Det er jo vinterferie i Danmark, og den har de heldigvis valgt at tilbringe sammen med os. Så i næste uge står den på masser af leg med bedsteforældrene, udflugter og lidt sightseeing i LA. Jeg tænker, at det bliver en temmelig god start på vores egen ferie i LA:-)

Mine bedste rejsetips

Mine bedste rejsetips

Vi har nu officielt levet et rejseliv i et helt år. Vi fløj afsted mod New Zealand den 31. januar sidste år, og siden da har vi besøgt 9 lande, fløjet 11 gange og kørt jeg ved ikke hvor mange kilometer. Ikke underligt, at ungerne efterhånden er fuldstændig rutinerede og super gode til at rejse. De er blevet helt fantastiske til at tilpasse sig den situation, vi nu engang står i – om det er køer i lufthavnen, en lang køretur eller anderledes mad. Og de er stadig lige begejstrede hver eneste gang, vi kommer til et nyt sted. Vida elsker ‘nye huse’ (om det så er hotel, lejlighed eller hus), og alle burde opleve verden med de positive briller, som hun altid har på, når vi kommer nye steder hen.

Så hvad har vi lært… Vi har naturligvis gjort os en helt masse erfaringer undervejs. Nogle af dem nok selvsagte, og hvad man kunne regne med, men der er også nogle ting, som lang tids rejse har lært os. Så i anledningen af et års rejseri kommer her lidt rejsetips, som andre måske kan have glæde af, hvis I skal afsted på en længere tur.

Airbnb

Vi har brugt AirBnb rigtig meget på denne rejse, og indtil videre har vi heldigvis udelukkende haft positive oplevelser. I mange lande er det blevet kæmpe stort, og man kan finde alskens boligtyper. I de populære områder koster det som regel det samme som hoteller, til gengæld får man et helt hjem med mulighed for madlavning og ofte også flere værelser – en kæmpe fordel som børnefamilie.

Vær opmærksom på at læse anmeldelserne, da det kan give mere uddybende indtryk end selve beskrivelsen, og så kan det ofte være en fordel at booke en hel uge samme sted i stedet for nogle dage, da mange give ugerabatter. Vi har især benyttet os af at booke hele måneder, da man så får store rabatter. Men det er selvfølgelig sjældent, at man vil være samme sted en måned – det passer kun ind for os, fordi vi har rejst så længe.

Forskelligt udstyr

Der er naturligvis alverdens udstyr, som gøre det nemmere at rejse. Jeg er slet, slet ikke ekspert på den front, men her er nogle af de ting, vi har været glade for at have med alle steder:

  • Rejsehåndklæder. Vi har haft to med. De fylder næsten ingenting og de tørrer vildt hurtigt. Og så sætter sand sig ikke fast i dem. De har været uundværlige for os, da man jo ellers kun har de håndklæder, man får på hoteller eller i huse. Ofte har det været helt genialt at kunne tage disse med på stranden, da man kan ryste dem, og så er de praktisk talt rene med det samme. Vores er mærket Asivik, find dem fx. her.
  • Sandaler i gummi til børnene. Vi købte et par af disse sandaler til børnene, da vi var i Japan i maj måned, og de har ikke gået i andet siden. De er helt geniale. Da de er lukkede, kan de både bruges på stranden, i vandet for den sags skyld og til lidt længere gåture og med strømper. Ingen vabler eller andet besvær. Og de har holdt virkelig godt.
  • Rejseklapvogn, som kan foldes helt sammen. Hvis man rejser med børn under 3 år, så kan det virkelig kun anbefales at anskaffe sig en rejseklapvogn, som kan pakkes, så den passer i håndbagagen på flyveturen. Man kan naturligvis tage de fleste vogne med til gaten, men mange selskaber er begyndt at tjekke den ind. Hvis man så mellemlander, kan man ikke få den på mellemlandingen – hvilket kan være ret træls med små børn. Vi har haft en Mountain Buggy Nano og har været overordentlig glad for den. Hugo nærmer sig nu tre år og kan stadig både sidde og sove i den, hvis nødvendigt.
  • Universal strømadapter. De fleste lande har anderledes strømforsyninger, så invester i en god omformer, som kan oplade flere ting på samme tid. Vi har brug denne, og det har været genialt at kunne oplade både Ipads og telefoner via usb-stik på samme tid. Før vi fik den skulle vi hele tiden skifte imellem de forskellige ting. De fleste har bare temmelig mange apparater, som kræver strøm… Vi har i hvert fald en hel del!
Restaurantbesøg

Det er aldrig helt optimalt at gå på restaurant med to små børn. De er som regel utålmodige, sultne inden maden kommer og har svært ved at sidde stille så længe. Men når man rejser alene med ungerne, så kan man jo ikke rigtig bare lade dem blive hjemme! Så med kommer de selvfølgelig…

Vi har haft perioder i løbet af året, hvor Hugo har været decideret umulig at have med ud. Hvis man har børn i den fase (altså hvor der bliver skreget og kastet med ting), så er det eneste råd herfra, at man skal gøre det simple – takeout eller et helt low key sted, hvor der er meget højt til loftet. Handler det til gengæld mere generelt om, at børnene jo bliver utålmodige og hurtigt sultne, så har vi haft rigtig god erfaring med simpelthen at have en hel masse legetøj med. Hjemme i Danmark, inden vi rejste, havde vi aldrig ting med, når vi en gang imellem var ude med Vida (inden Hugo kom til). Nu har vi ALTID noget med. Vida har sine tegnesager med, og til Hugo har vi biler, dinosaurer eller hvad han nu lige synes er sjovt på det givne tidspunkt.

Rejseseng = ekstra seng på værelset

Hvis I har et barn under 3 år og bor på hotel – eller airbnb for den sags skyld – så kan man altid spørge til en rejseseng. De kalder det mange steder en pack’n’play, og det er bare super smart, at man på den måde lige får en ekstra seng med. Hugo kan stadig lige klemme sig ned i en, og vores børn kan bare slet IKKE finde ud af at sove sammen i en dobbeltseng (tro mig, vi har prøvet det nogle gange, og det går ALDRIG godt!). Så det har været guld værd, når vi har fået en rejseseng til ham. Hvis ikke har vi tit i stedet lavet intermistiske opredninger på gulvet, og det har Hugo det heldigvis også helt fint med!

Tag ungerne med til voksen-oplevelser

Vida på museum i San Fransisco

Der er utrolig mange børnevenlige muligheder, når man rejser. Særligt i storbyerne er der masser af steder, som er oplagte at besøge med ungerne (zoo, børnemuseer, legepladser mm.). Det er også super fedt, men vores erfaring er også, at det er okay at udfordre børnene lidt ved at besøge nogle steder, som ikke lige umiddelbart er oplagte for dem. Vi var f.eks. på Museum for moderne kunst i San Francisco. Steder som det er for det første rigtig tit gratis for børn helt op til 10-12 år, men det er også med til at vise ungerne noget andet. Hugo skulle naturligvis holdes ‘i snor’, men Vida havde faktisk en ret fantastisk oplevelse, og bagefter talte vi meget om stedet og hvad kunst nu er for en størrelse. Og det er altså ikke fordi hverken Sune eller jeg er kunstkendere! Vi var også inde at se en baseballkamp. Det var heller ikke specielt børnevenligt (det er en meeeeeget langsommelig sport), men atmosfæren, en masse popcorn og et par gåture rundt på stadion gjorde, at de også havde en vildt sjov dag.

Så min pointe er nok bare, at man ikke skal være bange for at udfordre børnene lidt og ikke kun planlægge ud fra deres præmisser. Det kan sagtens give dem sjove oplevelser alligevel:-)

Tjek visumreglerne for det enkelte land

Sørg for at tjekke, hvor længe man må blive som turist i det land, I rejser til – altså hvis det er en tur på mere en et par uger. Som dansker kan man rejse til langt de fleste lande uden nogen særlig form for visum, og man må mange steder blive 90 dage som minimum. Men der er undtagelser… I Indonesien må man f.eks. kun blive i 30 dage. Noget vi lærte på den hårde måde, da jeg ikke havde fået tjekket det ordentligt. Vi skulle nemlig være på Bali i 33 dage. Ikke lige mit stolteste øjeblik. Og det kostede os en sviptur til Singapore, så vi kunne forlænge vores visum. Heldigvis var Singapore helt fantastisk, så der kom da noget positivt ud af det… Man kan tjekke alle reglerne om visum super nemt på Udenrigsministeriet hjemmeside.

Vi har lært meget mere om at rejse – mange af lærestregerne er mere konkrete på de enkelte lande. Særligt USA er fyldt med regler om ind- og udrejse, mens det andre steder bare går super nemt. Vi har fået vores helt egne rejsevaner og ved nu nogenlunde, hvad der fungerer for os og ungerne. Så nu vil vi rejse afsted igen… Næste destination venter!

Et helt år uden leverpostej!

Et helt år uden leverpostej!

Vi har næsten rejst i et år, og vi har oplevet så ufatteligt meget. Vi har besøgt smukke steder, mødt en her masse skønne mennesker og smagt masser af lækker og spændende mad. Rejselivet har været helt fantastisk, men selvom alt det nye er spændende, så er der selvfølgelig ting – og mennesker – som vi savner hjemmefra lille Danmark. For det har været et helt år uden alle hverdagsfavoritterne og andre ting, som man til dagligt ikke lige tænker over, men som man virkelig savner, når de pludselig ikke er der mere.

Mange af de ting, som vi gør (og spiser) i hverdagen er jo vaner. Og det har været super dejligt at bryde nogle af de vaner, mens vi rejser. Mens der e andre, som vi har holdt godt og grundigt fast i. Vi har f.eks. sørget for at finde havregryn alle steder i verden, for det har givet os en god start på dagen, lige meget, hvor vi er. Til gengæld har dagene generelt haft færre rutiner, og en masse andre nye madvarer, som skulle prøves af – nogle med mere succes end andre!

Så selvfølgelig er der er masse ting, som vi savner fra Danmark…

Facetime med mormor

Først og fremmest savner jeg (selvfølgelig) allermest vores familie og venner. Jeg savner at sludre med veninderne over et glas rødvin. Jeg savner hyggestunderne hos bedsteforældrene, hvor ungerne bliver lidt ekstra forkælede. Jeg savner at være med til fødselsdage og andre sociale arrangementer i familien. Jeg savner at grine med mine søstre over de ting, som kun vi synes er sjove! Heldigvis kommer man rigtig langt med Skype og FaceTime, så kontakten er jo holdt ved lige, selvom det ikke er helt det samme.


Noget af det, som vi har haft sværest ved at genskabe, er den danske frokost – vi savner alle sammen rugbrød, leverpostej og makrel i tomat. Og hen over julen ville det også have været skønt med en god sildemad! Særligt rugbrød er noget, som vi virkelig savner, da det er så stor en del af vores hverdagskost hjemme i Danmark – og en måde, hvorpå vi ved, at ungerne får noget sundt at spise. Vi har enkelte steder fundet vakuumpakket, tysk rugbrød, men det er bare sket ikke det samme. Derudover står den jo på varianter af hvidt brød. Så en rugbrødsmad med varm leverpostej og rødbeder er det første, jeg skal have, når vi er i Danmark igen!

Vi har boet mange steder, og langt de fleste har køkkenfaciliteterne været ganske fine, men jeg – og Sune som er den der oftest laver mad – savner nu alligevel at have vores eget køkken. Ikke fordi det skal være som det, vi rejste fra, men fordi vi savner at kunne lave lige præcis det, vi vil. Der mangler ofte et eller andet redskab (det kan være noget så simpelt som en grøntsagsskræller eller en blender), og så har vi også sjældent alle ingredienser, da vi jo ikke kan købe alt ind, når vi skal rejse videre. 

Jeg savner en god omgang bland-selv-slik! En af de rutiner, som vi har holdt fast i på rejsen er fredagsslik, og vi har da fundet en her masse udemærket slik undervejs, men der er bare intet som dansk slik… Og ja, det er jo nok, fordi vi spiser alt for meget af det, men det er nu altså bare godt:-) Jeg har i hvert fald ikke fundet noget, som kan stikke chokofanter, labre larver og salte fisk.

Børnene har haft en smule legetøj med rundt i verden, og det er også skiftet ud ind imellem, men det er hele tiden kun små ting, som kan være i kufferten, når vi skal flyve. Jeg savner, at de kan cykle og lege med større ting – det kunne være en racerbane til alle Hugos biler eller en dukkevogn til Vida, så hun kan lege familie. Ting som vi havde i Danmark, men som selvsagt ikke kan være med her. Hugo har jo f.eks. heller ikke lært at bruge en løbecykel, da vi ikke har haft adgang til det. Til gengæld har de selvfølgelig svømmet, klatret og vandret meget mere, end de ville have gjort i Danmark. Så det går jo nok op:-)

Langt hen af vejen har jeg haft det helt fint med at leve i en kuffert med et begrænset tøjudvalg. Jeg tog jo alle sommerfavoritterne med, så det har været fint nok at gå i det samme så lang tid… Men de sidste par måneder er jeg nu alligevel begyndt at savne en lidt mere varieret garderobe. Jeg savner at kunne købe noget nyt og lækkert tøj, og så er noget af det gamle også ved at være temmelig slidt, så det er knap så smart, som det var, da vi rejste. 

Jeg savner at gå i biografen! Både Sune og jeg er filmnørder, og før vi rejste arbejdede jeg i filmbranchen. Derfor gik jeg temmelig meget i biografen og var ret opdateret på nye film. Det har ikke just tilfældet under rejsen, da vi jo ikke lige kan tage en tur i biffen med børnene – ikke engang til en animationsfilm, da jeg er ret sikker på, at Hugo ville kunne holde koncentrationen i max 10 minutter – måske lidt længere med popcorn:-) Jeg var heldig at få et “skud biograf”, da jeg var et smut i Danmark i oktober (læs mere her), og så glæder jeg mig til, at børnene begge er store nok til at komme med i biffen, så vi kan gøre det, lige meget hvor vi befinder os.

Vi har været så helt ufatteligt heldige at have sommervejr i et helt år. Og selvom jeg inden rejsen altid havde det super fint med årstidernes skifte, så har det godt nok været fantastisk! Og så meget nemmere med børnene… Ingen beskidte flyverdragter, som hele tiden skal vaskes og ingen lange snotnæser. Men noget af det, som er helt unikt for den danske (og nordlige) sommer er de lyse sommernætter. Dem savner jeg. Der er bare noget helt særligt over at kunne sidde ude og nyde de blide sommeraftner. Her i Costa Rica bliver der allerede mørkt omkring kl. 17.30, og det har været tilfældet mange varme steder.

Det er sundt nok at savne, og man finder jo også ud af, hvilke ting, man sætter ekstra meget pris på. Man kan tage pigen ud af Danmark, men man kan altså ikke tage lysten til rugbrød, leverpostej og dansk slik ud af pigen!

En af de dage…

En af de dage…

…hvor for lidt søvn ødelægger alles humør og forårsager forhøjet niveau af spidse kommentarer og irritation. Sådan en dag havde vi i går. Bare sådan en rigtig træls dag. Sune og jeg vrissede mere af hinanden og af børnene, end vi trods alt plejer, og der skulle ikke meget til, før stemningen var lidt ekstra presset. Og selvom det ikke var entydigt hans skyld, så var det alligevel mest af alt fordi, Hugo sov alt for lidt om natten og dermed var i frygteligt humør hele dagen!

Jeg ved godt, at vi burde kunne takle det med overskud og ro. Tage hans skrigeri med et roligt sind og være lidt mere overbærende over for ham… Når nu vi godt ved, at han har sovet for lidt – og dermed reagerer voldsomt og er træt. Men som I alle sammen ved, så er det bare virkelig, virkelig svært altid at have det overskud. Altid at være overbærende. Altid at være forstående.

Desværre endte det jo i stedet med, at både Sune og jeg var lidt ekstra skarpe – særligt over for Hugo naturligvis, men også over for hinanden. Og det er bare ikke fedt. Det er så træls, at man skal småskændes om åndssvage ting. Og det er frustrerende, at man bliver så påvirket af Hugos skrigeri og trodsighed. Jeg ville virkelig gerne være en af de der pædagogisk korrekte forældre, men som jeg også har skrevet om tidligere her, så har jeg bare så svært ved at styre mit temperament overfor Hugo. Når han skriger over småting for syvertyvende gang, så er min grænse bare for længst nået!

Han har særligt noget med mad. Han er for det første konstant sulten. Fair nok, han skal selvfølgelig have mad, hvis han er sulten. Men egentlig er han ikke ret sulten. Det synes han bare. Nå, men når man så vil give ham noget, er hans reaktion hele tiden at bede om noget andet. Så når man foreslår en banan, et æble, noget brød eller noget helt syvende, og hans eneste svar igen og igen bare er en mere og mere skinger version af “andet”, så bliver jeg temmelig træt af ham. Når man så endelig får ham med på idéen om f.eks. et stykke brød, og han så efter en bid alligevel ikke vil have dét, men noget “andet”…ja, så er det at man hurtigt kammer lidt over.

Det ender i disse situationer ofte med, at jeg bliver sur og beder han gå op og sove lidt. Det gør han så i 5-10 minutter (altså ligger i sengen med sin sut og putteklud), og så har han glemt alt og er klar til at starte forfra. Han er jo heldigvis hurtigt videre og glad igen… I hvert fald lige indtil han igen føler sig sulten, men vil have noget “andet”, end det jeg tilbyder… Arghh, så starter det forfra!

Den seance var vi igennem rigtig mange gange i går – og hver gang bliver Sune og jeg lige en tand mere irriterede på ham. Og på hinanden. Heldigvis kan vi, når børnene sover, kigge på hinanden og vide, at det bare var en omgang Hugo-søvnmangels-sindsyge, og så håbe, at knægten sover bedre den næste nat, så dagen efter byder på mindre skrigeri! Det er heldigvis oftest tilfældet… 

Så røg bleen…

Så røg bleen…

Hugo er nu 2 år og 9 måneder, og vi er i fuld gang med at smide bleen. Fordi vi rejser, havde jeg slet ikke tænkt på, at det var ved at være tid til det… Havde han nu gået i vuggestue var det jo noget, som jeg ville koordinere med dem og bruge en masse krudt på at få til at lykkedes. I stedet er det kommet sådan lidt af sig selv, da vi i december måned var så heldige at bo i et hus med en masse privatliv. Børnene rendte derfor nøgne rundt det meste af tiden – de elsker begge to at rende rundt i bar røv, og når klimaet er til det, så er der da ikke noget skønnere end det! Hugo begyndte lige så stille at lære at sige til og gå på toilet eller tisse i græsset. Selvfølgelig også hjulpet af, at han jo kan se, hvordan storesøster gør.

Han bruger naturligvis stadig ble om natten, og så får han også ble på, når vi bader i den fælles pool, her hvor vi nu bor eller skal på lidt længere ture. Jeg havde alligevel købt en del svømmebleer, og han husker det jo ikke altid, så det er meget rart at vide, at vi ikke lige er skyld i at poolen skal lukkes på grund af hans uheld! Det ville bare være noget så øv…og en smule pinligt!

Jeg er egentlig ret overrasket over, hvor nemt det er gået med at smide bleen. Vida smed sin dagsble på nogenlunde samme tid, men det var jo i samarbejde med dagplejemoderen. Og så hører man jo gerne, at drengene er lidt længere om det end pigerne. 

Vi har gennem de sidste to-tre måneder været igennem en vild fase med ham (læs om hans skrigeri her og mit manglende overskud til altid at håndtere det korrekt her!), hvor hans temperament virkelig kom til udtryk. Den helt klassiske ‘terrible two’-alder, hvor han bare ville bestemme alting selv og ikke kunne håndtere et nej. Skrigeriet er ikke så slemt mere, han lærer lige så stille at forstå, at han ikke kan styre det hele – og så er han jo bare pavestolt, hver gang han går på toilet. Det er stort for ham, at han nu har fået boksershorts på (ligesom far) og kan tisse på toilettet.

Så nu har vi pludselig alt for mange vådservietter og rigeligt med bleer liggende. Det er underligt, at ble-kapitlet er ved at være slut… Men mest af alt er det nu bare skønt!

Nyt år, mere Costa Rica!

Nyt år, mere Costa Rica!

Vi har besluttet at blive i Costa Rica hele januar måned med, og har igen begivet os til kystbyen Tamarindo. Her bor vi i en lejlighed den næste måned, og vi glæder os til igen at nyde den hyggelige by og den skønne strand. Vi tilbragte en uge i Tamarindo i slutningen af november, og vi var ret vilde med byen. Det er klart en turistet by, men der er en afslappet stemning, og vi kan godt lide, at der er et international miljø i byen. På den måde får vi både det bedste af Costa Rica, og samtidig steder hvor vi kan få en god italiensk cappuccino og købe en engelsk bog. Der er mange mennesker fra hele verden, som har slået sig ned her, og det forstår man virkelig godt. Byen er lille og overskuelig, den ligger helt ned til en fantastisk strand, og så er vejret jo skønt. Hvis vores drøm var at starte en lille restaurant eller en surferbiks, så ville Tamarindo være det helt perfekte sted!

Vi bor i et lejlighedskompleks, hvor der er en lille swimmingpool og en masse internationale beboere – både folk, som bor her permanent og gæster som os selv. Vores vært er en ældre og lidt sær italiensk herre, som selv bor i lejligheden ved siden af os, og en af naboerne er den sødeste costaricanske herre, som svømmer hver dag og smiler til alle. Og så har Vida faktisk også allerede mødt en lokal pige, som hun kan lege lidt med en gang imellem. Hun taler kun spansk, men heldigvis kan Sune (som taler flydende spansk) hjælpe lidt, og ellers går det nu også fint med lidt engelsk og en masse smil og gestikuleringer.

Vores favoritsted i byen er uden tvivl stranden. Børnene elsker at lege i sandet, og ved lavvande opstår der en masse små søer rundt ved nogle små klippefremspring,  hvor kan de lege i flere timer… Dog må de kære nordiske, og dermed hvide børn nøjes med en times tid, da deres sarte hud ikke kan klare længere tid i solen! Vida har arvet min enormt lyse hud, og selvom vi nu har haft sommer i knap et år, så er hun stadig lige hvid. Hugo derimod tager noget bedre imod solen. Han bliver slet ikke rød som storesøster, og han er endda blevet en smule brun. Vida er jo heldigvis fuldstændig ligeglad med det lige nu, men jeg kunne da forestille mig, at den fremtidige teenagepige kommer til at være ganske træt af, at brormand kan blive meget brunere end hende… Det tager vi til den tid:-)

Costa Rica ender med at blive det sted, hvor vi har været længst tid. Det var ikke planlagt fra starten, og vi havde oprindeligt en masse tanker om at skulle til Sydamerika her i det nye år. Nu valgte vi at blive her. Man må opholde sig 90 dage i Costa Rica uden anden form for visum, så der er ingen udfordringer på den måde, og vi er ret vilde med landet, befolkningen, maden og naturen (læs hvorfor her). Så nu tager vi januar måned med og nyder alt det, som gør landet til noget ganske særligt.

Det underligste nytår!

Det underligste nytår!

Her i Costa Rica har jeg netop puttet mine børn. Vi bor på hotel i disse dage, inden vi igen skal ud til kysten og bo i en lejlighed. Vi har hele tiden vidst, at vores nytår nok ikke ville blive mega festligt, men jeg havde nu nok regnet med lidt mere fejring, end det er blevet til… Både Sune og Hugo er syge, og det betyder altså, at børnene nu sover, Sune ligger under dynen, og jeg gemmer mig på badeværelset med en øl og meget snart en masse chokolade – så jeg ikke vækker de andre. Det er da vist den mindst festlige nytårsaften, jeg nogensinde har oplevet😆 Men man kan bare ikke kontrollere det der sygdom!

Dagen har også været temmelig rolig med afslapning og lidt leg, mens Sune har ligget i sengen det meste af tiden. Hyggeligt nok til at starte med, men man får nu en smule kuller af at være fire personer på et hotelværelse. Og det blev da også en mere og mere flad fornemmelse, som dagen gik. Danmark er 7 timer foran os, og som nytårsbilleder og hilsner tikkede ind på de sociale medier, så begyndte jeg også at savne festlighederne… bare en lille smule i hvert fald.

Sådan er det nu engang, og selvom jeg ikke har fået lov at stase mig op og drikke champagne til dronningens nytårstale, så kan jeg stadig se tilbage på et helt eminent 2018, som har været året, hvor vi sagde farvel til det liv vi kendte og rejste ud på vores livs eventyr. Og vi er slet ikke færdige endnu… Så festlighederne kan sagtens vente til en anden gang, og jeg er sikker på, at der bliver masser af ting, vi kan fejre i det nye år. Om ikke andet, så giver jeg den gas til nytår 2019!

Godt nytår😁

Glædelig bagjul

Glædelig bagjul

Så er vi kommet på den anden side af julen, og lige om lidt er det slut. I Danmark ville vi i dag have siddet til julefrokost med sild og det hele, men her i Costa Rica bliver dagen i stedet brugt ved poolen, hvor alt det nye legetøj bliver testet – heldigvis kan det meste holde til vand! Vi har stadig bedsteforældrene hos os, men i morgen vender de næsen mod Danmark, og så kommer det helt sikkert til at føles som et punktum på julen.

Og det er bare helt fint, for vi har haft en helt vildt skøn jul her i troperne. Vi har taget en masse traditioner med hjemmefra, men der er også mange af de sædvanlige ting, som vi har undværet. Heldigvis har det ikke betydet noget særligt, for selve hyggen ved jul har vi følt til fulde, og vi har haft det sjovt med at genskabe de ting og den julemad, som vi elsker fra Danmark. At det hele ikke lykkedes helt, det er egentlig bare lidt sjovt (anden blev lækker, men ris á la manden var ikke helt så vellykket, da vi til vores store overraskelse ikke kunne få frisk fløde😆).

Det har betydet alverden, at vi fik besøg hjemmefra. Foruden selve juleaften, gav det børnene noget mere at glæde sig til ved julen. De talte dagene til farmor og bonusbedstefar kom hertil, og så blev de forkælet ekstra meget, mens de har været her. Julen handler jo mest om familie og kærlighed, og det har været dejligt at se den kærlighed der er mellem børnene og bedsteforældrene.

Så nu er vi tanket op på energi, familieselskab og for børnenes vedkommende har alle gaverne betydet nyt legetøj og dermed nye lege. Så er vi klar til at fortsætte rejsen, når vi snart forlader huset, vi er i nu. Vi bliver dog lige i Costa Rica en månedstid mere.

Glædelig bagjul derude❤️