Nyt år, mere Costa Rica!

Vi har besluttet at blive i Costa Rica hele januar måned med, og har igen begivet os til kystbyen Tamarindo. Her bor vi i en lejlighed den næste måned, og vi glæder os til igen at nyde den hyggelige by og den skønne strand. Vi tilbragte en uge i Tamarindo i slutningen af november, og vi var ret vilde med byen. Det er klart en turistet by, men der er en afslappet stemning, og vi kan godt lide, at der er et international miljø i byen. På den måde får vi både det bedste af Costa Rica, og samtidig steder hvor vi kan få en god italiensk cappuccino og købe en engelsk bog. Der er mange mennesker fra hele verden, som har slået sig ned her, og det forstår man virkelig godt. Byen er lille og overskuelig, den ligger helt ned til en fantastisk strand, og så er vejret jo skønt. Hvis vores drøm var at starte en lille restaurant eller en surferbiks, så ville Tamarindo være det helt perfekte sted!

Vi bor i et lejlighedskompleks, hvor der er en lille swimmingpool og en masse internationale beboere – både folk, som bor her permanent og gæster som os selv. Vores vært er en ældre og lidt sær italiensk herre, som selv bor i lejligheden ved siden af os, og en af naboerne er den sødeste costaricanske herre, som svømmer hver dag og smiler til alle. Og så har Vida faktisk også allerede mødt en lokal pige, som hun kan lege lidt med en gang imellem. Hun taler kun spansk, men heldigvis kan Sune (som taler flydende spansk) hjælpe lidt, og ellers går det nu også fint med lidt engelsk og en masse smil og gestikuleringer.

Vores favoritsted i byen er uden tvivl stranden. Børnene elsker at lege i sandet, og ved lavvande opstår der en masse små søer rundt ved nogle små klippefremspring,  hvor kan de lege i flere timer… Dog må de kære nordiske, og dermed hvide børn nøjes med en times tid, da deres sarte hud ikke kan klare længere tid i solen! Vida har arvet min enormt lyse hud, og selvom vi nu har haft sommer i knap et år, så er hun stadig lige hvid. Hugo derimod tager noget bedre imod solen. Han bliver slet ikke rød som storesøster, og han er endda blevet en smule brun. Vida er jo heldigvis fuldstændig ligeglad med det lige nu, men jeg kunne da forestille mig, at den fremtidige teenagepige kommer til at være ganske træt af, at brormand kan blive meget brunere end hende… Det tager vi til den tid:-)

Costa Rica ender med at blive det sted, hvor vi har været længst tid. Det var ikke planlagt fra starten, og vi havde oprindeligt en masse tanker om at skulle til Sydamerika her i det nye år. Nu valgte vi at blive her. Man må opholde sig 90 dage i Costa Rica uden anden form for visum, så der er ingen udfordringer på den måde, og vi er ret vilde med landet, befolkningen, maden og naturen (læs hvorfor her). Så nu tager vi januar måned med og nyder alt det, som gør landet til noget ganske særligt.

Skriv et svar