Nervøs? Kun mor…!

Træt Vida efter første dag i summer camp

Jeg betragter ikke mig selv som en pylremor. Nok snarere det modsatte faktisk. Men da jeg her til morgen afleverede Vida til hende første dag i summer camp boblede nervøsiteten i min mave…. Klarer hun den på engelsk? Finder hun venner? Bliver hun ked af det? Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var så nervøs…

Vida har glædet sig helt vildt meget. Og vi har snakket rigtig meget om, hvor fedt det bliver for hende. Hver dag den sidste uge har hun som noget af det første om morgenen spurgt, hvor mange dage der nu var tilbage til camp. Vida er ekstrem udadvendt og super god til at snakke med andre børn – og voksne, så jeg har hele tiden syntes, at camp ville være perfekt til hende. Jeg har faktisk ikke været nervøs for det overhovedet. Altså lige indtil jeg så afleverede hende…

Da hun kom i morges, blev hun mødt med et “Hi Vida, just go in and play!”. Sådan helt stille og roligt. Og det accepterede hun ligesom bare, så der var slet ikke mulighed for, at det skulle være anderledes. Så hun sagde bare hurtigt farvel og gik indenfor.

Jeg blev hængende lidt med Hugo på legepladsen udenfor. Han ville jo gerne lege… Og jeg ville gerne snige mig til at kigge ind til Vida! Efter 5 min var hun allerede i gang med at spille lidt basket og snakke med nogle andre piger, inden de skulle samles til start. Så det var umiddelbart værre for mig, end for Vida…

Nå, men nu ligger Vida i sin seng. Da vi hentede hende, var hun et stort smil, og da vi spurgte, hvordan det var gået, sagde hun bare “fint” og løb ud og slog vejrmøller på legepladsen. Hun havde en hel masse energi. Det så ud som om, at alle dagens indtryk skulle ud af hende gennem bevægelse. Hun fortalte om alt muligt tilfældigt og svarede da også, da vi spurgte ind til dagen. Men det var svært at få så meget ud af hende.

Det gør nu heller ikke så meget, for hun var uden tvivl glad. Og hun glæder sig allerede til i morgen. Så camp er vist en nogenlunde succes indtil videre:-)

Skriv et svar