Farvel til sutten

Søde 2-årige Hugo med sin sut og sit tørklæde ‘Babu’!

Jeg har udsat det længe. Der har hele tiden været en god (læs: dårlig) undskyldning for, at vi liiige ventede lidt endnu med at tage sutten fra Hugo. Men nu er han 3,5 år, og ja, vi burde have gjort det for lang tid siden… Men altså, han elskede den sut, så vi blev ved med at udskyde det. Længere er den ikke.

Han har i lang tid kun haft den om natten. Han stoppede med lur for et års tid siden, så han har kun haft den om dagen, hvis han har været syg. Men han har ofte forsøgt at rende rundt med den eller har villet putte med den, når han har været træt. Så jeg vidste, at det ville blive svært at tage den fra ham.

Nu er det så tre dage siden, vi tog den. Jeg nævnte det for han tre-fire dage inden, så han var forberedt, og vi snakkede om, hvem der så skulle have sutterne. Vi besluttede, at de skulle sendes til julemanden. Så vi lavede om eftermiddagen en kuvert, puttede sutterne i og sendte dem til julemanden… Eller faktisk lagde vi brevet i brændeovnen (som ikke er tændt), og så kom julemanden da heldigvis og hentede sutterne i løbet af natten;-)

Den første aften havde han svært ved at finde ro, og han ville ikke sove. Den umiddelbare tryghed og incitament til bare at slappe af manglede jo. Suttens funktion var at man med den i munden slapper af. Og selvom han også har et tørklæde – som har det underlige navn Babu – så manglede han virkelig sutten. Han blev ved med at sige, at han ville have noget i munden. Efter lidt frem og tilbage, endte jeg med at sidde hos ham til han sov. Det tog halvanden time.

I går aftes på tredjedagen tog det en time. Han ville slet ikke sove, men det lykkedes til sidst. Denne gang sad jeg lidt udenfor værelset, hvor han kunne se mig. Jeg vil helst ikke vænne ham til, at jeg skal være der, når han falder i søvn, men han mangler stadig suttens tryghed, så vi tager det i små skridt. Nætterne har også været mere urolige end normalt – igen mangler han sutten til bare at slappe af med det samme, når han lige vågner lidt op om natten.

Men det er nu slet ikke så slemt. Og ja, vi kunne sagtens have gjort det for flere måneder siden. Jeg ved, at man (det må være alle de kloge mødre) siger, at det tager en uges tid. Han snakker stadig om sutten, når han skal sove. Den er ikke helt ude af sind endnu. Men mon ikke det bliver bedre om 2-3 dage. Så nåede vi så langt!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar